Tang fra Grønland. Foto: Katharina Johanna Kreissig, DTU Fødevareinstituttet

Grønlandsk tang, et bæredygtigt alternativ til importeret grønt

Fødevarer Fødevaresikkerhed Fødevareproduktion Klimatilpasning Sundhedsfremmende stoffer

Den tang, der gror i Grønland, er en sund, sikker og bæredygtig fødevarekilde, som vil kunne erstatte op mod 20% af landets import af grøntsager, viser et studie fra DTU.

Tang har traditionelt været en fast del af den grønlandske kost. Men over tid har importerede grøntsager vundet indpas, og tang optræder efterhånden sjældent i den almindelige kost.

En udskiftning af nogle af de importerede varer med naturligt forekommende grønlandsk tang – som på mange måder har en ernæringsprofil, der ligner forskellige grøntsagers – vil have en positiv effekt på kostens klimabelastning. Et ph.d.-projekt ved DTU Fødevareinstituttet har derfor undersøgt 10 forskellige grønlandske tangarter for at vurdere, om de er egnede til human konsum.

Tangen er generelt nærende og sikker at spise

Størstedelen af Katharina Johanna Kreissigs feltarbejder er udført ved den grønlandske vestkyst nær Arctic DTU´s campus i Sisimiut. Hendes analyser viser, at de grønlandske tangarter generelt er fulde af sunde næringsstoffer som calcium, magnesium, jern og omega-3 fedtsyrer. Samtidig indeholder de ubetydelige mængder af forskellige af tungmetaller som arsen, cadmium, bly og kviksølv.

De storbladede tangarter har dog generelt et højt jodindhold, så for at undgå et problematisk højt indtag af jod, vil det være nødvendigt at forarbejde disse tangarter, så jodindholdet reduceres. Studiet viser også en risiko for et uacceptabelt indhold af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i tang, der vokser tæt på spildevandsudløb. Tang fra sådanne områder bør derfor ikke bruges som fødevare.

Katharina Johanna Kreissig vurderer, at grønlandsk tang potentielt set vil kunne erstatte 5-20% af Grønlands import af grøntsager (som eksempelvis erstatning for frossen spinat eller asiatisk tangsalat).

Desuden vurderer Katharina Johanna Kreissig, at tang kunne blive en værdifuld grønlandsk eksportvare.

”Den viden, projektet har givet om indholdsstoffer i tangen, giver basis for, at grønlænderne bedre kan få gavn af de underudnyttede, næringsrige ressourcer, der gror under havoverfladen,” siger hun.

 i felten i Qerrortusoq med en håndfuld qernaluk/sortfods bladtang/Hedrophyllum nigripes. Foto: Katharina Johanna Kreissig, DTU Fødevareinstituttet

Billedtekst: Katharina Johanna Kreissig i felten i Qerrortusoq med en håndfuld qernaluk/sortfods bladtang/Hedrophyllum nigripes. Foto: Katharina Johanna Kreissig

Læs mere

Undersøgelserne af tungmetaller i tangarterne er nærmere beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet PLOS ONE: Characterisation and chemometric evaluation of 17 elements in ten seaweed species from Greenland.

Download Katharina Johanna Kreissigs ph.d.-afhandling via DTU’s forskningsdatabase DTU Orbit: Greenland seaweeds for human consumption. Arbejdet er finansieret af Grønlands Forskningsråd samt midler fra SW-GROW, et Northern Periphery and Arctic Programme projekt (EU).

Se desuden DTU Fødevareinstituttets temasite om bæredygtig udvikling, som fortæller om mange af de måder, instituttet arbejder på at skabe bæredygtige teknologiske løsninger indenfor fødevareområdet.

Større brug af grønlandsk tang understøtter Verdensmålene

En udskiftning af importerede grøntsager med grønlandsk tang vil være med til at indfri verdensmålene om at sikre et bæredygtigt forbrug og produktionsformer (mål 12) og en mere bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer (mål 14).