Den gavnlige effekt af at spise fuldkorn i stedet for raffinerede kornprodukter er veldokumenteret. Befolkningsgruppeundersøgelser har vist, at fuldkorn er med til at nedsætte risikoen for blandt andet at udvikle hjerte-karsygdomme.
I det hidtil mest omfattende studie af sin slags har et hold forskere undersøgt effekten af at bytte raffinerede kornprodukter i kosten – som f. eks. hvidt brød og hvid pasta – ud med fuldkornsvarianter. Studiet er gennemført under ledelse af DTU Fødevareinstituttet i tæt samarbejde med Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet og DTU Bioinformatik. En lang række andre forskere fra danske universiteter og hospitaler har desuden bidraget til studiet.
"Analyserne er endnu engang med til at vise, at der er god videnskabelig hold i kostrådet om at vælge fuldkorn. Måske i særdeleshed for personer, som har øget risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme eller type 2-diabetes."
I studiet deltog 50 personer, som er i risikogruppen for at udvikle hjerte-karsygdomme eller type 2-diabetes.
Studiet kaster lys over, hvorfor fuldkorn er sundt
Blodprøveanalyser viser, at deltagerne får mindre inflammation i kroppen, når de spiser fuldkornsprodukter. Især ser det ud til, at rug har en gavnlig effekt på blodets indhold af inflammatoriske markører. Inflammation er kroppens normale svar på en infektion, men i mange tilfælde går mennesker rundt med et inflammationsniveau, som er en lille smule forhøjet, også selvom der ikke er en infektion. Det er især tilfældet hos overvægtige. Et forhøjet niveau af ’unødvendig’ (subklinisk) inflammation medfører hos overvægtige en øget risiko for at udvikle type-2 diabetes.
Studiet viser desuden, at deltagerne spiser mindre, når der er fuldkornsprodukter på tallerkenen – formodentligt fordi fuldkorn giver en større mæthedsfornemmelse. Deltagerne har på fuldkornskosten også generelt oplevet et vægttab.
”Analyserne er endnu engang med til at vise, at der er god videnskabelig basis for kostrådet om at vælge fuldkorn. Måske i særdeleshed for personer, som har øget risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme eller type 2-diabetes,” siger professor Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet.
”Fremtidige studier kan med fordel undersøge effekten af forskellige kornsorter,” tilføjer Tine Licht.
Ingen væsentlige ændringer i tarmbakterierne
Forskerne har ved hjælp af DNA-sekventering analyseret afføringsprøver fra deltagerne for at undersøge, hvordan de forskellige kosttyper påvirker sammensætningen af deltagernes tarmbakterier. Analyserne har ikke afsløret, at typen af kornprodukter i kosten gennemsnitligt set giver anledning til væsentlige ændringer i tarmbakteriesammensætningen.
”Selv om analyserne ikke afslører store ændringer i tarmbakteriesammensætningen, kan det alligevel sagtens være, at tarmbakteriernes sammensætning betyder noget for, hvordan den enkelte reagerer på fuldkorn i kosten. For det er jo sådan, at bakterierne hjælper os med at omsætte fibrene fra fuldkornet. Det vil flere undersøgelser af vores data give os svaret på,” forklarer Tine Rask Licht.
Læs mere
Studiets 50 deltagere er blevet tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe har i otte uger spist en kost, hvor alle kornprodukter har været fuldkornsvarianter. Efter en seks uger periode med normal kost, har de derefter i otte uger spist en kost, hvor kornprodukterne var såkaldt raffinerede produkter uden fuldkorn. Den anden gruppe gennemførte studiet i modsat rækkefølge.
Studiet er nærmere beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Gut: A wholegrain-rich diet reduces body weight and systemic low-grade inflammation without inducing major changes of the gut microbiome: A randomised cross-over trial.
Innovationsfonden har støttet studiet økonomisk, og arbejdet indgik som en vigtig brik i det Strategiske Forskningscenter Gut, Grain and Greens (3G).
DTU Fødevareinstituttets Forskningsgruppe for Tarmmikrobiologi og Immunologi studerer effekterne menneskers kost på tarmens bakteriepopulation og de deraf afledte effekter på immunsystemet og metabolismen. Læs mere om gruppens forskning på instituttets website.
Kerner fra korn består af tre dele: frøhvide (endosperm), skaldele (klid) og kim (embryo). Kostfibrene er koncentreret i kliddelene.
Fuldkorn defineres som hele kerner og som forarbejdede kerner (knækkede, formalede og lignende), hvor indholdet af frøhvide, klid og kim findes i samme forhold som i den intakte kerne. Fuldkorn kan således være hele kerner eller malet til mel.
Fuldkorn indbefatter hvede, rug, byg, havre, brune og røde ris, hirse, og majs i tørret form (frisk majs betragtes som grønt). Græskarkerner samt solsikke- og hørfrø er derimod ikke fuldkorn.