En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet blandt 55-75-årige danskere viser, at såkaldt højrisiko overvægt er den mest udbredte risikofaktor i aldersgruppen. Den type overvægt er forbundet med en høj risiko for at udvikle sygdomme som type 2-diabetes og hjerte-karsygdomme. Blandt raske, hjemmeboende ældre er problematikken således forebyggelse af overvægt fremfor behandling af undervægt.
Med en aldrende befolkning forventes de fremtidige udgifter til ældreplejen i Danmark at stige, med mindre initiativer til at forebygge alderssvækkelse kan vende udviklingen. Sådanne initiativer skal blandt andet fokusere på at skabe en sundere livsstil i forhold til kost, rygning, alkohol og motion.
DTU Fødevareinstituttet har for Fødevarestyrelsen lavet en undersøgelse af 55-75-årige danskeres kostvaner, sundhedsadfærd og vægtstatus, som myndighederne kan bruge til at tilrettelægge disse initiativer.
Undersøgelsen viser ikke forskelle mellem midaldrende (55-64-årige) og ældre (65-75-årige) danskere, hvad angår kostkvalitet, højrisikoindtag af alkohol (over 21 ugentlige genstande for mænd og 14 for kvinder) samt forekomst af både mavefedme og overvægt. Derimod ryger de ældre mindre og har en mere stillesiddende livsstil end de midaldrende.
Højrisiko overvægt vejer tungest
"Det er uhensigtsmæssigt, at så mange i aldersgruppen bærer rundt på mange ekstra kilo, da vi ved fra flere undersøgelser, at hvis kroppen både har et højt fedtindhold og en lav muskelmasse, øges risikoen for nedsat funktionsevne og svækkelse."
Overordnet befinder hver fjerde mand og hver tredje kvinde sig imidlertid i højrisikogruppen, da de har mindst to ud af fem højrisikofaktorer. Højrisiko overvægt er for begge køn den hyppigste risikofaktor i hele aldersgruppen og ses hos sammenlagt 43% af mændene og 46% af kvinderne. Den type overvægt er forbundet med en høj risiko for at udvikle sygdomme som type 2-diabetes og hjerte-karsygdomme.
Personer er højrisiko overvægtige, hvis de er overvægtige (BMI mellem 25-30) og har mavefedme (taljeomkreds ≥ 102 cm for mænd og 88 cm for kvinder) eller hvis de er svært overvægtigt (BMI over 30), uanset taljemål.
”Det er uhensigtsmæssigt, at så mange i aldersgruppen bærer rundt på mange ekstra kilo, da vi ved fra flere undersøgelser, at hvis kroppen både har et højt fedtindhold og en lav muskelmasse, øges risikoen for nedsat funktionsevne og svækkelse,” forklarer seniorrådgiver Agnes N. Pedersen.
Kosten er mere usund hos alene-boende og kortuddannede mænd
I undersøgelsen er en kostscore udregnet for i hvor høj grad deltagernes kost lever op til udvalgte kostråd. Hos en fjerdedel af mændene og 7% af kvinderne er kostscoren så lav, at den betegnes som højrisiko.
Alene-boende i hele aldersgruppen har generelt en lavere kostscore end resten af deltagerne. Det samme gør sig gældende for mænd med en kortere uddannelse.
”Social ulighed i forhold til sundhed er et velkendt fænomen og undersøgelsen her viser, at folks uddannelsesniveau øjensynligt har en betydning for sundhedsadfærden langt op i årene,” understreger Agnes N. Pedersen.
Initiativer rettet mod at forebygge eller behandle højrisiko overvægt gennem bedre kost- og motionsvaner bør således ikke blot rettes mod midaldrende og ældre generelt, men bør også have særligt fokus på kortuddannede og folk, der bor alene
Tag ved lære af lavrisikogruppen
En fjerdedel af de undersøgte mænd og en tredjedel af kvinderne har ingen højrisikofaktorer.
”Det ville være interessant at undersøge, hvad der karakteriserer denne gruppe, da det ville give os viden, der kan styrke fremtidige tiltag møntet på at give midaldrende og ældre danskere en sund livsstil,” påpeger Agnes N. Pedersen.
Læs mere
Undersøgelsen er nærmere beskrevet i rapporten: Kostvaner, sundhedsadfærd og vægtstatus blandt 55-64-årige og 65-75-årige danskere (pdf). Undersøgelsen bygger på data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2011-2013 for i alt 1.138 personer fra 55-75-år.