Den transittid, maden er om at bevæge sig igennem et menneskes tarm, har afgørende betydning for mængden af skadelige nedbrydningsprodukter, der produceres undervejs. Det betyder, at madens transittid er en nøglefaktor for et sundt fordøjelsessystem. Det har forskere fra DTU Fødevareinstituttet påvist og fået offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Microbiology.
Maden skal igennem en cirka otte meter lang tarm, fra den kommer ind i et voksent menneskes mund, til den kommer ud i den anden ende. I nyere tid har forskningen i høj grad været optaget af den indflydelse tarmens bakteriesammensætning har på, hvor sundt fordøjelsessystemet er.
"Vi tror, at en rig bakteriesammensætning i tarmen ikke nødvendigvis er ensbetydende med et sundt fordøjelsessystem, hvis den er et udtryk for, at maden er længe undervejs i tarmen."
Nu har postdoc Henrik Munch Roager ved DTU Fødevareinstituttet i sit ph.d.-projekt fra DTU Fødevareinstituttet undersøgt, hvordan madens transittid igennem tarmen påvirker bakteriernes rolle i fordøjelsessystemets aktivitet og sundhed.
Transittidens betydning
Tarmbakterier foretrækker at fordøje kulhydrater fra maden, men når de er brugt op, går bakterierne i gang med at nedbryde andre næringsstoffer, som f.eks. proteiner. Forskere har tidligere observeret, at der er en sammenhæng mellem en del af de stoffer, som produceres i tarmen, når proteiner nedbrydes, og udvikling af forskellige sygdomme såsom tarmkræft, kronisk nyresygdom og autisme.
”Vores studie viser, at jo længere tid maden er undervejs i tarmen, jo flere skadelige proteinnedbrydningsprodukter bliver der produceret. Omvendt er der ved en kort transittid flere af de stoffer til stede, som dannes, når tarmen fornyer sin slimhinde, hvilket kan være et tegn på en sundere tarmvæg,” forklarer Henriks vejleder, professor ved DTU Fødevareinstituttet Tine Rask Licht.
Den gængse opfattelse er, at en stor bakterierigdom i tarmen er sundt, men både studiet fra DTU Fødevareinstituttet og andre helt nye studier viser, at en stor bakterierigdom i afføringen også ofte hænger sammen med en lang transittid.
”Vi tror, at en rig bakteriesammensætning i tarmen ikke nødvendigvis er ensbetydende med et sundt fordøjelsessystem, hvis den er et udtryk for, at maden er længe undervejs i tarmen,” siger Tine Rask Licht.
Større indsigt i forstoppelse som risikofaktor
Studiet viser, at transittid er en nøglefaktor for tarmbakteriernes aktivitet, og understreger vigtigheden af at modvirke forstoppelse, da det over tid kan have sundhedsmæssige konsekvenser. Det er yderst relevant i Danmark, hvor op mod 20% af befolkningen i perioder lider af forstoppelse.
DTU Fødevareinstituttets opdagelser kan hjælpe forskere til bedre at forstå sygdomme, hvor forstoppelse anses for at være en risikofaktor, f.eks. tarmkræft og Parkinsons sygdom samt andre lidelser, hvor forstoppelse ofte forekommer som f.eks. ADHD og autisme.
Egen indflydelse på madens transittid
Tine Rask Licht understreger, at folks spisevaner kan påvirke transittiden:
”Ved at spise fiberrigt og drikke rigeligt med vand kan man hjælpe madens passage gennem tarmen. Men måske skal man prøve at begrænse indtaget af for eksempel store røde bøffer, som dels er med til at sænke gennemløbsprocessen og desuden giver tarmbakterierne masser af proteiner at fordøje. Fysisk aktivitet kan også ofte nedsætte tiden for madens rejse gennem tarmen.”
Læs mere
Studiet er beskrevet i en videnskabelig artikel i Nature Microbiology: Colonic transit time is related to bacterial metabolism and mucosal turnover in the gut og er baseret på analyser af urin- og afføringsprøver fra 98 voksne danskere. Studiet er delvist finansieret af Innovationsfonden.
Studiet er udført som et samarbejde mellem flere institutter fra DTU, Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital.
Studiet indgår i et større projekt, som er beskrevet på Innovationsfondens website.
DTU Fødevareinstituttets forskningsgruppe for tarmmikrobiologi og immunologi forsker i effekter af kost og kostkomponenter på tarmens bakteriepopulation og dens indflydelse på immunsystem og metabolisme. Læs mere om forskningsgruppen på instituttets website.
Læs også instituttets pressemeddelelse fra den 11. februar 2016: Overgangskost bestemmer småbørns tarmbakterier.