Udmeldingen om, at DTU vil samle en stor del af de forskere, der beskæftiger sig med sundhedsteknologi, i et nyt og fokuseret institut, har fået omverdenen til at reagere med positive tilbagemeldinger. Prorektor Rasmus Larsen har fået overvældende mange positive kommentarer til annonceringen på DTU´s hjemmeside og på sociale medier.
”Det, vi kan se, er, at vi med et øget fokus på sundhedsteknologi udfylder et hul i det regionale økosystem, og det har åbnet for ny dialog med en række eksterne interessenter. Såvel KU Sund som Region Hovedstaden og Region Sjælland har udtrykt sig positivt om DTU´s nye initiativ. Samtidig er vores invitation til endnu mere internt og eksternt samarbejde blevet opfattet netop sådan,” fortæller prorektor Rasmus Larsen.
At både sundhedssektoren og industrien har responderet positivt, bekræfter prorektor i, at det nye institut er en rigtig satsning.
”Sundhedsindustrien er indiskutabelt en af Danmarks erhvervsmæssige styrkepositioner, som bidrager til vækst og velstand i vores samfund, og med det nye institut vil vi cementere DTU´s position som en stærk erhvervspartner på sundhedsområdet. Det bliver en spændende tid, vi går i møde,” siger han.
"Med det nye institut vil vi cementere DTU´s position som stærk erhvervspartner på sundhedsområdet. Det bliver en spændende tid, vi går i møde."
Rasmus Larsen
Sundhedsteknologi over en bred front
Prorektor har store forventninger til det nye institut for sundhedsteknologi og understreger samtidig, at DTU fortsat lægger vægt på at styrke forskningsgrupper på andre dele af DTU, som også har fokus på sundhedsområdet.
”Formålet er, at vi samlet set udvikler et endnu stærkere sundhedsteknologisk miljø på universitetet med samarbejder på tværs af institutter og fagligheder. Vi har registreret, at der er i omegnen af 700 forskere, der har sundhedssektoren som eksklusiv, primær eller vigtig anvendelsessektor for deres forskning. En del af disse forskere er forankrede i fagligt stærke miljøer på deres respektive institutter, og i nogle tilfælde vægter det tungere end at allokere disse forskningsgrupper til det nye institut,” forklarer Rasmus Larsen.
Det nye institut vil tælle omkring 300 forskere, post docs og ph.d.er, hvilket gør det til et forholdsvis stort institut på DTU.
Styrker også andre fagligheder
Oprettelsen af DTU Sundhedsteknologi giver DTU mulighed for at reorganisere på flere andre institutter, som kommer til at modtage forskningsgrupper og dermed skabe andre styrkede og fortættede forskningsfaglige miljøer. Det gælder blandt andet på DTU Fysik.
”Derved får vi tilført forskningsmæssig ekspertise på områder, som vi ikke besidder i dag, så det bliver fantastisk spændende. Der er f.eks. rigtig god synergi og perspektiver i sammenlægningen inden for 2D-materialer,” siger Jane Hvolbæk Nielsen, der er institutdirektør på DTU Fysik.
DTU Danchip modtager flere forskningsgrupper, som i dag har et tæt samarbejde med centeret, og også her tager direktøren godt imod udmeldingen.
”Vi glæder os til at modtage forskningsgrupper fra DTU Nanotech efter nytår og dermed blive en mere integreret del af forskningen på DTU og tage del i uddannelsen af nye studerende,” siger Jörg Hübner, direktør DTU Danchip. ”Det giver os nogle helt nye muligheder og anledning til at definere os selv i en ny forskningsfaglig profil.”
På DTU Bioengineering, som beskæftiger sig med områder, der er nært beslægtet med det kommende institut for sundhedsteknologi, er der både forskningsgrupper, der forlader instituttet, og nye, der kommer til.
”Jeg har store forventninger til det samarbejde, der vil opstå med det nye sundhedsteknologiske institut. Vi får to faglige miljøer, der supplerer hinanden i kraft af, at DTU Bioengineering er fokuseret på opdagelse og design af nye stoffer til brug i bioteknologi og medicin, mens det nye institut tager afsæt i de sundhedsteknologiske udfordringer. Samlet set vil det styrke DTU´s rolle inden for sundhedsområdet,” siger institutdirektør Bjarke Bak Christensen, DTU Bioengineering.
Mod nye opgaver
Målet er generelt at etablere fagmiljøer, som kan supplere og understøtte hinanden og dermed give forskning og uddannelse et yderligere løft.
”Oprettelsen af DTU Sundhedsteknologi og den medfølgende restrukturering af andre institutter skal skabe stærke faglige miljøer, som giver endnu bedre vilkår for vores excellente forskere. Når det så er sagt, har vi også fokus på, at den tværdisciplinære forskning hen over institut-, universitets- og landegrænser skaber nye og spændende muligheder for at løse verdens udfordringer. Det vil vi meget gerne bidrage til og tage medansvar for, ”siger Rasmus Larsen.
I visionen for DTU Institut for Sundhedsteknologi hedder det blandt andet:
DTU Sundhedsteknologi leverer teknologi, der påvirker folkesundheden og trivsel. DTU Sundhedsteknologi leverer innovation, ny viden og medarbejdere til dansk industri og gør det muligt at opbygge nye eksportmarkeder for højteknologiske sundhedsteknologier og lægemidler til gavn for det danske samfund.