Et nyt testkit udviklet med støtte fra regeringen giver håb om, at hospitalerne vil kunne udføre 10.000 corona-test om ugen.
I sidste uge fik DTU sammen med en projektgruppe en bevilling på 13 mio. kr. fra regeringens akut corona-forskningspulje til at udvikle en lyntest, som på 30 minutter kan afgøre, om en patient er smittet med coronavirus. Siden har Gudbjørg og Ejnar Honorés Fond støttet projektet med yderligere 5 mio. kr.
Nu viser de første lovende resultater, at det er lykkedes for forskningsteamet at udvikle et nyt diagnostisk værktøj til at udføre corona-test. Næste skridt bliver at skalere testen og levere 1.000 af de chips, som sidder inde i testinstrumenterne. Med 1.000 chips vil man kunne udføre 10.000 corona-test hver uge. I øjeblikket er testkapaciteten i Danmark ved at blive øget til 5.000 test per uge.
I første omgang kan corona-testen bruges til at teste sundhedspersonalet på landets hospitaler. Dernæst kan den tænkes brugt til at teste personale i plejesektoren, og endelig kan den bruges til at teste almindelige borgere. Adgang til simpel og hurtig testning er vigtig for regeringens strategi om langsomt at lukke samfundet op igen.
”Det er meget glædeligt, at et af vores forskningsprojekter, der blev støttet af regeringen, allerede nu viser meget lovende resultater. Vi tror, at den idé, vi havde fra start, kan blive realiseret inden for en måned eller to. Det vil betyde, at vi kan øge mængden af test dramatisk og potentielt gå fra at teste på akutmodtagelser til også at teste uden for hospitaler - uden at der skal indsendes virusprøver til et centralt analyselaboratorium,” siger Rasmus Larsen, der er prorektor på DTU.
Fra salmonella til corona
Idéen til det nye diagnostiske værktøj kommer oprindelig fra forskningsprojektet Vivaldi, hvor forskere fra DTU Bioengineering og DTU Fødevareinstituttet har udviklet et bærbart apparat, der på under en time kan detektere salmonella, campylobacter og fugleinfluenza i fjerkræ- og fødevareproduktion.
Nu bruger forskerne så teknologien til at detektere virussen SARS-CoV-2, der forårsager COVID-19. Metoden hedder Loop Mediated Isothermal Amplification (LAMP) og minder om PCR-testen, som flere lande benytter, fordi den hurtigt leverer et svar. Det gælder også de test, som forskningsgruppen har udviklet. De vil kunne aflæses inden for 30 minutter og vil være billigere end de nuværende test.
Forskerne udførte den første test for to uger siden, og resultaterne ser lovende ud. I første omgang testede de kunstige prøver - senere har de samarbejdet med Klinisk Mikrobiologi på Vejle Sygehus om at udvikle og bruge den nye teknologi til hurtigt at påvise SARS-CoV-2 coronavirus i svælgpodninger fra COVID-19 patienter. Forskningsteamet har i alt testet 120 rigtige corona-prøver fra Vejle Sygehus og har netop modtaget 100 nye prøver.
”Vejle Sygehus er et af de steder, der er blevet bedt om at teste danskere for corona-virus. Efter de selv har udført deres prøver, har vi fået det overskydende materiale og kørt vores egne prøver. Resultatet er, at de er mindst lige så gode som prøverne fra Vejle Sygehus,” siger professor Anders Wolff fra DTU Bioengineering.
Han fortæller, at forskningsteamet også vil teste prøver fra Hvidovre Hospital, der anvender en lidt anden metode, fordi det er svært at få testkits nok til, at alle kan bruge samme udstyr.
”Jeg er overrasket over så hurtigt og godt, vores test er gået. Som forsker har jeg aldrig arbejdet så hårdt, som jeg har gjort de sidste tre måneder. Men det har også været spændende at være med til at løfte en så vigtig samfundsopgave,” siger Anders Wolff.