Varmere klima kan føre til nye sygdomme, der smitter mennesker via myg

Risikoen for at danskere bliver syge efter et myggestik stiger. I et nyt studie har forskere fra Københavns Universitet og Statens Serum Institut (SSI) identificeret ni zoonotiske infektioner, der potentielt kan føre til epidemier både i det nuværende og et kommende varmere klima i Danmark. Fem af disse er såkaldt vektorbårne. Det vil sige, at de kan smitte mennesker via myggestik. Et fremtidigt klima med højere temperaturer og flere skybrud skaber gode livsbetingelser for insekter, myg og flåter. 

Nye sygdomme fra syd og nord

Nogle infektioner er på vej hertil med trækfugle sydfra. En del af disse sygdomme ville tidligere være gået til i det koldere nordiske klima, men efter den varme sommer i 2018 er for eksempel vestnilfeber konstateret i både Holland og Nordtyskland. Sygdommen ses mest hos fugle, men flere mennesker og heste er blevet smittet via myggestik. 

Andre infektioner kommer fra nord. Tularæmi eller harepest er en af dem, der nu bevæger sig mod syd i Sverige. Harepest har været forbundet med jægere, som har haft direkte kontakt med harer, men bakterien overføres nu overvejende via myg og kan derfor give flere sygdomstilfælde. Harepest kan forårsage sygdom hos mennesker. For det meste med milde symptomer, men den kræver behandling med antibiotika. 

”Vi er meget opmærksomme på de nye myggebårne sygdomme i dyr, fordi de kan få betydning for, hvilke nye zoonotiske epidemier vi mennesker risikerer at blive ramt af i fremtiden”, siger seniorforsker René Bødker fra Københavns Universitet.

To store fødevarebårne sygdomsudbrud

Zoonoserapporten kommer også med en status på fødevarebårne zoonoser. Antallet af registrerede tilfælde af salmonella og campylobacter ligger fortsat lavt på grund af covid-19 pandemien. Dog var antallet af fødevarebårne sygdomsudbrud igen i stigning. I 2021 blev 63 fødevarebårne udbrud rapporteret. Til sammenligning blev 35 udbrud rapporteret i 2020 og 51 i 2019. 

”2021 blev domineret af især to store fødevarebårne udbrud – ét udbrud med salmonella i naturlægemiddel, der gjorde 54 personer syge, og ét med Enteroinvasiv E. coli, hvor 48 personer blev syge efter at have spist forårsløg. Begge udbrud skyldtes importerede, rå produkter. Det understreger vigtigheden af at have en overvågning og et beredskab, der kan opdage og stoppe udbrud”, fortæller epidemiolog Luise Müller fra SSI.

Overvågning og kontrol af dyr, fødevarevarer og miljø  

I Danmark har fokus i mange år været på at reducere salmonella og campylobacter via nationale overvågningsprogrammer og handlingsplaner. 

Årets overvågningstal viser, at målene for campylobacter i kylling er delvist nået, og at forekomsten af salmonella i produktionsdyr, fødevarer, foder og miljø er på linje med tidligere år.
”Fra 2022 er der fokus på yderligere reduktion af campylobacter i kylling i en ny handlingsplan for området, som er lavet i samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, som DTU rådgiver, og erhvervet fortæller specialkonsulent Birgitte Borck Høg fra DTU Fødevareinstituttet.

Læs mere

Årsrapporten præsenterer en stor mængde af de data, som myndighederne og industrien i Danmark samler om forekomsten af zoonoser i foder, dyr, fødevarer og mennesker. Rapporten indeholder zoonosedata fra en periode på mere end ti år. De giver på den måde mulighed for at følge tendenser over tid. Rapporten er udgivet af DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen. 

Se hele rapporten på DTU Fødevareinstituttets website: Annual Report on Zoonoses in Denmark 2021 (pdf). Det er også muligt at få tilsendt rapporten ved at skrive til food@food.dtu.dk.