For at bestemme, om et kemisk stof er skadeligt for mennesker - f.eks. om tatoveringsfarver er kræftfremkaldende – bruges omfattende data baseret på dyre-, celle- og/eller computermodeller. Læs mere om, hvordan DTU Fødevareinstituttet løbende foretager risikovurderinger af kemiske stoffer.
De seneste dage har en diskussion om forbud af tatoveringsfarver og risikovurderinger fyldt i pressen. Fra den 5. januar 2022 gælder nye regler for kemikalier i tatoveringsfarver og permanent make-up i hele EU. Regler, som er godkendt af EU-kommissionen på baggrund af risikovurderinger.
DTU Fødevareinstituttet har ikke været involveret i de specifikke EU-vurderinger af tatoveringsfarverne, men foretager løbende risikovurderinger af kemiske stoffer som en vigtig rådgivning til de danske myndigheder. Det er derfor nærliggende at forklare nogle af de grundlæggende principper i at udarbejde risikovurderinger af kemikalier.
Trin i risikovurderinger af kemikalier
Risikovurdering af et kemisk stof tager udgangspunkt i undersøgelser af, hvordan stoffet påvirker mennesker, hvor stor en dosis (om nogen) af et stof, mennesker kan tåle, og hvor meget af stoffet, mennesker er udsat for over tid. Ud fra den viden kan eksperterne ved DTU Fødevareinstituttet svare på, om et stof eller et produkt udgør en sundhedsmæssig risiko.
Usikkerhed ved kræftfremkaldelse og hormonforstyrrende stoffer
Når det kommer til stoffer, som kan skade arveanlæggene og dermed potentielt kan forårsage for eksempel kræft, bliver en nedre tærskelværdi ikke sat pga. usikkerheder.
Det kan være meget svært direkte at bevise, at et stof er f.eks. kræftfremkaldende i mennesker, da det tager mange år at udvikle en kræftsygdom, og da vi som mennesker udsættes for mange kemikalier hver dag. Det er desværre ikke til at vide hvilke eksponeringer, som har været skyld i kræftudviklingen.
Data fra dyre-, celle og computermodeller
Derfor bruger forskerne i DTU Fødevareinstituttet modeller for mennesker i risikovurderingerne. Arbejdet omfatter ofte data fra dyreforsøg (dyremodeller) og som supplement og nogle gange som alternativ, kan forskerne bruge computermodeller og data fra cellekulturer. DTU Fødevareinstituttets testmetoder kan være dyreforsøg eller metoder baseret på celler/væv fra dyr eller mennesker (cellemodeller). Andre gange er det også muligt at bruge computermodeller baseret på viden om kemiske stoffers fysiske/kemiske egenskaber, som kan bruges til at vurdere lignende kemiske stoffers eventuelle skadelige effekter. Dertil bliver data fra mennesker også brugt, hvis der eksisterer tiltrækkelig information om eksponeringen.
Viden fra forsøg med enkelte kemikalier i disse modeller, bliver altså brugt til at lave en risikovurdering for det enkelte stof. Det vil sige, at stoffer, som er klassificeret som kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende har vist disse effekter i modeller, som man internationalt i forskningskredse er blevet enige om er pålidelige og kan forudsige skadelige effekter i mennesker.
”DTU Fødevareinstituttet foretager risikovurdering af kemiske stoffer netop for at undgå, at folk bliver syge, fordi de bliver udsat for disse kemikalier. Som forbrugere udsættes vi for mange kemiske stoffer hver dag”, siger institutdirektør Christine Nellemann fra DTU Fødevareinstituttet.
Christine Nellemann tilføjer: ”Arbejdet i DTU Fødevareinstituttet går derfor ud på at lave så mange gode data som muligt og samle disse, så myndighederne i Danmark og EU kan gå ind og beskytte befolkningen imod skadelige kemikalier. Her er man især generelt bekymret for stoffer, som har vist sig at kunne være kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende i de modeller, som kan forudsige effekter i mennesker”.
Læs mere
Få mere viden om arbejdet med risikovurderinger i en e-artikel fra DTU Fødevareinstituttet:
Risikovurderinger i DTU Fødevareinstituttet.
Se Miljøstyrelsens nyhed om baggrund for nye regler for kemikalier i tatoveringsfarver og permanent make-up:
Nye tatoveringsregler i EU fra onsdag
Bliv klogere på risikovurderinger
[video:1]