Gennemsnitsdanskeren vil opnå en sundhedsmæssig gevinst ved at erstatte en del af det røde og forarbejdede kød i kosten med fisk, viser beregninger fra DTU Fødevareinstituttet. Kostomlægningen er især gavnlig for mænd over 50 og kvinder i den fødedygtige alder.
I et ph.d.-studie ved DTU Fødevareinstituttet har Sofie Theresa Thomsen udviklet en måde at udregne de samlede helbredseffekter ved at udskifte én fødevare med en anden i kosten. Metoden er brugt til at vurdere helbredspåvirkningen ved at erstatte rødt og forarbejdet kød i kosten med fisk, så indtaget når op på de anbefalede 350 gram fisk ugentligt.
Fisk er en vigtig kilde til bl.a. gavnlige fedtsyrer og D-vitamin, men kan også indeholde potentielt skadelige stoffer som f.eks. kviksølv. Rødt og forarbejdet kød bidrager til danskernes indtag af mættet fedt og sættes i forbindelse med udvikling af forskellige typer kræft, men rødt kød er også en vigtig kilde til bl.a. jern i kosten. Udskiftning af rødt og forarbejdet kød med fisk i den danske kost kan altså have betydning for danskernes sundhed.
Årlig gevinst på 7.000 sunde leveår
"Beregningerne viser, at den danske befolkning som helhed kan vinde op mod 7.000 sunde leveår årligt, hvis alle voksne danskere spiser fisk i de anbefalede mængder og samtidig nedsætter kødindtaget."
Postdoc Sofie Theresa Thomsen
Helhedsvurderinger opgør som oftest de positive og negative sundhedseffekter i, hvor mange sunde leveår mennesker vinder, som følge af helbredsforbedringer, eller taber som følge af nedsat livskvalitet eller ved at dø tidligere end forventet.
Det har Sofie Theresa Thomsen også gjort i sine beregninger.
”Beregningerne viser, at den danske befolkning som helhed kan vinde op mod 7.000 sunde leveår årligt, hvis alle voksne danskere spiser fisk i de anbefalede mængder og samtidig nedsætter kødindtaget. Beregningerne dækker blandt andet over, at der årligt ville blive forebygget cirka 170 dødsfald fra koronære hjertesygdomme. Den sundhedsmæssige gevinst afhænger dog af typen af fisk, der fylder på tallerkenen, samt af personernes alder og køn,” siger hun.
Hold igen med tunfisken
Den største sundhedsmæssige gevinst kommer af udelukkende at spise fede fisk (såsom sild og makrel) eller en blanding af fede og magre fisk (såsom rødspætte og sej), mens gevinsten er mindre ved kun at spise magre fisk. Årsagen er, at fede fisk indeholder større mængder gavnlige fedtsyrer.
Derimod viser beregningerne et markant sundhedstab, hvis kostens fiskeindhold udelukkende kommer fra tun, som både har et lavt indhold af gavnlige fedtsyrer og kan have høje koncentrationer af kviksølv. Sundhedstabet er beregnet som særligt stort blandt kvinder i den fødedygtige alder, idet indtag af fisk med meget kviksølv kan skade ufødte børns hjerneudvikling.
Derudover viser studiet, at andelen af danskere, der får for lidt D-vitamin, kan nedsættes markant, hvis de udskifter det røde og forarbejdede kød med en blanding af fede og magre fisk. Studiet peger også på, at andelen af danskere med for lavt jernindtag ikke vil stige på trods af det lavere kødindtag.
Størst effekt hos mænd over 50 og fødedygtige kvinder
Studiet viser store forskelle i helhedspåvirkningen, når det røde og forarbejdede kød viger pladsen til fordel for fisk. Personer og i særdeleshed mænd over 50 år samt kvinder i den fødedygtige alder vil få størst sundhedsgevinst ved at spise 350 gram fisk, hvoraf de 200 gram er fed fisk.
For mændenes vedkommende skyldes det, at gruppen som helhed har en højere risiko end andre befolkningsgrupper for at udvikle hjerte-karsygdomme. Den risiko bliver mindsket ved at udskifte en del af det røde kød med fisk, der indeholder fedtsyrer, som kan forebygge hjerte-karsygdomme.
”Den sundhedsmæssige gevinst for kvinder i den fødedygtige alder er særligt stor, fordi indtag af fisk med sunde fiskeolier ikke bare vil gavne kvinderne selv. Fiskenes sundhedsfremmende egenskaber vil også have en gavnlig effekt i deres ufødte børns udvikling, hvilket tæller i det samlede regnskab,” forklarer Sofie Theresa Thomsen.
Brugbare i udvikling af interventionsstrategier og kostråd
De metoder, som er udviklet i ph.d.-studiet, er f.eks. brugbare til at undersøge helbredskonsekvenserne ved forskellige interventioner, der har til formål at fremme sunde kostvaner eller i forbindelse med udviklingen af officielle kostråd.
Læs mere
Metoderne til at helhedsvurdere fødevaresubstitution er nærmere beskrevet i to videnskabelige artikler i Food and Chemical Toxicology: Investigating the risk-benefit balance of substituting red and processed meat with fish in a Danish diet og A probabilistic approach for risk-benefit assessment of food substitutions: A case study on substituting meat by fish.
En kopi af Sofie Therese Thomsens ph.d.-afhandlingen er tilgængelig i DTU Fødevareinstituttet. Når artiklerne i afhandlingen er publiceret, bliver hele afhandlingen lagt i DTU Orbit. Send en e-mail til food@food.dtu.dk, hvis du ønsker at få besked, når det sker.
Ph.d.-studiet indgår i Metrix projektet, som DTU Fødevareinstituttet gennemfører med en bevilling fra Miljø- og Fødevareministeriet. I projektet beregner forskerne de positive og negative sundhedseffekter af enkelte fødevarer, næringsstofgrupper og hele kosttyper.