Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har i et samarbejde med USA’s udenrigsministerium rustet laboratorier verden over til hurtigere at kunne spore årsagen i bioterrorangreb.
Brugen af biologiske midler som våben har siden 1925 været forbudt under Genevekonventionen, som i 1975 blev yderligere suppleret med Konventionen om Forbud mod Biologiske Våben. Ikke desto mindre er terroristers eller sågar landes potentielle brug af sygdomsfremkaldende bakterier eller vira fortsat et vigtigt sikkerhedsmæssigt problem.
Hvis et land har mistanke om, at det har været udsat for et angreb med et biologisk stof, kan det henvende sig til de Forenede Nationer, FN, for at få undersøgt sagen. FN’s generalsekretær har beføjelse til at igangsætte en efterforskning for at fastslå hvilket biologisk stof, der er i spil, og hvorvidt der er tale om et naturligt sygdomsudbrud, et uheld eller en overlagt handling – samt at vurdere, hvem der står bag.
Opruste analyseapparatet
Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har i et samarbejde med USA’s udenrigsministerium rustet laboratorier verden over til hurtigere at kunne hjælpe FN med at spore årsagen i et bioterrorangreb.
"Det er afgørende hurtigt at kunne analysere en biologisk trussel for derved at fastslå, hvilken bakterie eller hvilket giftstof der er i spil. Dels for at myndighederne hurtigt kan træffe passende kontrolforanstaltninger eller – hvis en mulig trussel viser sig at være falsk – for at kunne berolige befolkningen."
Professor MSO Rene S. Hendriksen
”Det er afgørende hurtigt at kunne analysere en biologisk trussel for derved at fastslå, hvilken bakterie eller hvilket giftstof der er i spil. Dels for at myndighederne hurtigt kan træffe passende kontrolforanstaltninger eller – hvis en mulig trussel viser sig at være falsk – for at kunne berolige befolkningen,” siger professor MSO Rene S. Hendriksen fra DTU Fødevareinstituttet.
Forskerne har testet laboratoriernes evne til at analysere data fra helgenomsekventering. I projektet er de deltagende laboratorier blevet stillet en række opgaver. De er steget i kompleksitetsgrad fra at teste enkelte bakterier til at analysere eksempelvis komplekse fødevare- og drikkevandsprøver, der indeholder genomsekvenser fra en lang række organismer, som laboratorierne har undersøgt for at identificere den sygdomsfremkaldende organisme.
”Laboratorierne har på ganske kort tid skullet afgøre, hvor smitsom en organisme er, og hvordan den er opstået. Altså er der tale om et naturligt sygdomsudbrud, et uheld eller skyldes dens tilstedeværelse en overlagt handling?” forklarer Rene S. Hendriksen.
Identifikation af nye officielle samarbejdslaboratorier
Mere end 60 laboratorier fra 33 lande har deltaget i projektet. Gruppen dækker både laboratorier, som FN allerede kendte til inden projektets start, samt laboratorier der ikke tidligere har deltaget i sådanne bioterrorisme-relaterede øvelser.
I projektet har DTU Fødevareinstituttet arbejdet tæt sammen med det svenske forsvars forskningsinstitut, FOI, som i mange år ofte har været FN’s ekspertrådgiver på området.
Læs mere
DTU Fødevareinstituttet forsker i bl.a. helgenomsekventeringsteknikker. Herigennem er instituttet med til at sætte den internationale standard for påvisning, overvågning og studier af global spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og antibiotikaresistente bakterier.
Instituttet arbejder også for at udbrede brugen af teknologien internationalt og står i spidsen for EU-projektet COMPARE med 28 europæiske partnere. Projektet skal gøre det muligt i ’real time’ at udveksle og fortolke oplysninger fra hele verden om sygdomsfremkaldende mikroorganismers unikke genomsekvenser og sammenholde disse data med andre relevante informationer som f.eks. kliniske og epidemiologiske data fra laboratorieundersøger af bakterier og interviews med patienter.
Læs mere om arbejdet på instituttets website: Helgenomsekventering.