Du kan nu tilmelde dig Nordens førende universitetsdrevne teknologitopmøde, som finder sted den 10.-11. oktober 2018 på DTU i Lyngby. Topmødet har i år særlig fokus på sundhed, fødevarer og biotek.
DTU følger op på sidste års succesfulde High Tech Summit, når universitetet åbner dørene til et nyt teknologitopmøde i oktober. Her kan forskere, iværksættere, investorer og virksomheder mødes og få indsigt i, hvordan de kan drage fordel af digitalisering, robotteknologi og kunstig intelligens.
Der er nu åbent for tilmeldinger til topmødet, som er gratis for alle med tilmelding.
Teknologitopmødet har i år særlig fokus på sundhed, fødevarer og biotek. Det byder på et bredt fagligt program med foredrag, debatter og workshops inden for temaer som 'industri 4.0 og automatisering', 'big data og kunstig intelligens', 'internet of things', samt 'smart foods og smart healthcare'.
Arrangørerne forventer, at mere end 4.000 besøgende, 700 virksomheder og 250 startups vil deltage i løbet af de to dage.
Læs mere
Læs mere om topmødet på High Tech Summits website, hvor der både er et deltaljeret program og mulighed for tilmelding.