Ingen af de påviste indhold af pesticidrester, der er testet for i fødevarer som en del den danske pesticidkontrol for 2. kvartal 2018, er af DTU Fødevareinstituttet vurderet til at udgøre en sundhedsmæssig risiko.
DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen rapporterer hvert kvartal resultater fra den danske pesticidkontrol.
Rapportering for 2. kvartal 2018 omfatter resultater for 667 konventionelle eller økologiske stikprøver og mistankeprøver af frugt, grøntsager, korn, forarbejdede produkter og animalske produkter. Ingen af de prøver af fødevarer, som er analyseret for pesticidrester, er vurderet til at kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko.
Resultaterne fra Fødevarestyrelsens pesticidkontrol vil blive rapporteret mere indgående i den årlige rapport om pesticidrester i fødevarer, som DTU Fødevareinstituttet udarbejder i samarbejde med Fødevarestyrelsen.
Læs mere
Se kvartalsopgørelsen: Pesticider i kosten, Pesticidkontrol af fødevarer, 2. kvartal 2018 (pdf).