Kosttilskud og berigelser

Over halvdelen af alle danskere tager kosttilskud. Kosttilskud er ofte tilsat vitaminer, mineraler eller droger.

Vitaminer og mineraler

DTU Fødevareinstituttet foretager sundhedsmæssige vurderinger af vitaminer og mineraler, som Fødevarestyrelsen efterfølgende bruger til at fastsætte, hvor meget kosttilskud maksimalt må indeholde af de enkelte vitaminer og mineraler.

Berigelse af fødevarer med vitaminer og mineraler bliver mere og mere udbredt i Danmark. DTU Fødevareinstituttet har udviklet en model til vurdering af, hvor meget man kan berige fødevarer med vitaminer og mineraler for at minimere risikoen for overdosering.

Risikovurderingerne er lavet ud fra kendskab til danskernes kostvaner og forbrug af kosttilskud og sikrer, at selv personer med et højt indtag ikke overskrider de fastsatte øvre sikre grænser for indtagelse af vitaminer og mineraler.

Droger

Kosttilskud kan også være tilsat droger fra planter, svampe, alger m.m. DTU Fødevareinstituttet foretager sundhedsmæssige vurderinger af droger i kosttilskud.

Se publikationer om kosttilskud og berigelser.

Samarbejde

Fødevarestyrelsen