Hvordan skaber brugen af svampebekæmpelsesmidler i landbruget problemer for menneskers sundhed? Og hvordan kan brugen af metagenomics styrke overvågning af resistens i dyr? Det er nogle af emnerne på programmet, når DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut holder seminar den 15. november 2018 som optakt til den internationale antibiotikauge.
Den internationale antibiotikauge finder sted i uge 46 for at øge kendskabet til de risici, der er forbundet med uhensigtsmæssig og unødig brug af antibiotika. Ugens første dag er desuden Europæisk Antibiotikadag, som ligeledes sætter fokus på at forbedre kendskabet til antibiotikaresistens for både sundhedsprofessionelle og borgere.
Som optakt til ugen og for at sætte fokus på problematikken herhjemme inviterer parterne bag det danske overvågningsprogram DANMAP til et seminar om antibiotikaforbrug og -resistens i Danmark.
Program
12.30 - 12.35: Velkommen
v/ Overlæge Ute Wolff Sönksen, Statens Serum Institut, SSI
12.35 - 12.55: Indsatser på antibiotikaområdet - udmøntningen af One Health Strategien
v/ Sundhedsminister Magnus Heunicke
12.55 - 13.45: Gennemgang af highlights fra DANMAP
v/ Specialkonsulent Birgitte Borck Høg, DTU Fødevareinstituttet, redaktør af DANMAP
v/ Overlæge Ute Wolff Sönksen, SSI, redaktør af DANMAP
13.45 - 14.30: Brug af azoler i miljø og landbrug og sygdomsforekomsten af antimykotika-resistente svampeinfektioner i mennesker i Danmark
v/ Overlæge og professor Maiken Cavling Arendrup, Mykologisk Referenceafsnit, SSI
v/ Seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
14.30 - 15.00: Pause med kaffe/te/kage
15.00 - 15.30: ”WGS – når tid er liv”
v/ Seniorforsker Henrik Hasman, Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens, SSI
15.30 - 15.55: Metagenom-baseret overvågning af resistens i dyr
v/ Postdoc Patrick Munk, DTU Fødevareinstituttet
15.55 - 16.00: Tak for i dag!
Tid
Fredag den 15. november 2019 kl. 12.30-16.30.
Sted
Statens Serum Institut
Gymnastiksalen
Artillerivej 5
2300 København S
Tilmelding
Det er gratis at deltage i seminaret. På grund af begrænset deltagerantal er tilmelding dog nødvendig via Statens Serum Instituts website senest torsdag den 8. november 2019.