Hvert år koster antibiotikaresistens ifølge tal fra EU 25.000 europæere livet. WHO anser antibiotikaresistens for at være en af de største trusler mod menneskers sundhed, og DTU Fødevareinstituttet har gjort Danmark til en global pioner i kampen mod de resistente bakterier.
Ved gentagen brug kan penicillin og andre typer af antibiotika miste deres virkning, fordi bakterierne udvikler resistens overfor stofferne. Det kan gøre det sværere – og i værste fald umuligt – at behandle bakterieinfektioner hos både mennesker og dyr. Når bakterier bliver resistente, kan selv en banal infektion få dødelig udgang.
"Ambitionen er at udvikle et overvågningssystem, der gør det muligt at udveksle og fortolke oplysninger om sygdomsfremkaldende mikroorganismer i ’real time’. På den måde er det muligt at bruge de globale overvågningsdata f.eks. til at tackle sygdomme, når de truer med at sprede sig ud over et lands grænser og udvikle sig til pandemier som eksempelvis ebola, mæslinger, polio eller kolera."
Professor Frank Møller Aarestrup
Først da man i midt i 1990’erne begyndte at se på, hvilke mængder og typer af antibiotika der blev anvendt til dyr og mennesker, blev det helt klart, at resistente bakterier spredte sig fra dyr til mennesker via fødekæden. Lige siden har DTU Fødevareinstituttet forsket i antibiotikaresistens og været internationalt førende i den globale overvågning af, hvordan resistensen breder sig.
Forskningen er vigtig for at kunne rådgive nationale og internationale myndigheder og andre interessenter om, hvordan antibiotikaresistens kan blive minimeret nationalt og globalt.
Data sikrer bedre overvågning
Siden DTU Fødevareinstituttet i 00’erne i samarbejde med WHO tog initiativ til at skabe et globalt overblik over antibiotikaresistens i salmonellabakterier, har forskningen udviklet sig meget. Helgenomsekventering er en helt ny teknik, som kan afdække sygdomsfremkaldende mikroorganismers totale DNA-profil på én gang. Den nye tilgang giver forskerne et forspring i at opdage sygdomsudbrud blandt mennesker og dyr.
Spildevand røber resistens
Forskerne fra instituttet har også set på, hvilke kilder der giver grobund for sygdomsudbrud og fører til de resistente bakterier. I et nyligt internationalt studie med DTU Fødevareinstituttet i spidsen er spildevandet fra 74 byer og 60 lande blevet analyseret for at give et indblik i mængden og typen af resistente bakterier, som raske mennesker bærer rundt på. Resultaterne har vist, at det ikke kun er overdreven brug af antibiotika, der skaber resistens.
Læs mere
Læs mere om DTU Fødevareinstituttets arbejde med at bekæmpe antibiotikaresistens og sygdomsudbrud i en artikel i DTU Fødevareinstituttets 60 års jubilæumsskrift: Når antibiotika ikke virker – en af de største trusler mod sundheden.
DTU Fødevareinstituttet fejrer i år 60 års fødselsdag, da det den 5. juni 1959 blev besluttet at etablere et nationalt fødevareinstitut i Danmark. I løbet af 2019 vil artiklerne i jubilæumsskriftet blive offentliggjort.
Se også artiklerne: I frontlinjen for sund, sikker og bæredygtig mad samt Fødevarer, vi kan stole på.
Forbrugerne går i stadig stigende grad op i deres sundhed. Magasiner og nyhedsmedie bugner med råd om at spise sundt, motionere mere og i det hele taget leve sundere – og efterspørgslen efter sunde og sikre fødevarer stiger fortsat.
Men samtidig bliver flere og flere ramt af infektionssygdomme og livsstilssygdomme, og kemikaliepåvirkninger kan føre til kræft og true vores evne til at få børn.
Derfor er forskning, som forebygger sygdom og fremmer sundhed, vigtig.
Størstedelen af DTU Fødevareinstituttets forskningsprojekter, rådgivning til myndigheder, samarbejde med virksomheder og undervisningsaktiviteter har netop som grundlæggende vision at gøre en forskel ved at forebygge sygdomme og fremme sundhed indenfor en lang række områder:
- antibiotikaresistens
- uønskede effekter af kemiske stoffer
- ernæring
- fødevareallergi
- mikrobiologisk fødevaresikkerhed
- hygiejnisk design i fødevareproduktionen
- helhedsvurdering af sundhedseffekter
- kemisk fødevareanalyse
- nanomaterialer i fødevarer
- risikovurdering
- tarmsundhed
- udvikling af sunde fødevarer og ingredienser.
