Forbrugere kan gennem deres indkøbsvalg bidrage til at gøre kosten mere bæredygtig. De kan ændre kostens sammensætning i en grønnere retning, vælge de mere bæredygtige fødevarer og minimere madspild. Det er nogle af DTU Fødevareinstituttets budskaber i en rapport om sund og bæredygtig kost.
Hvis kostens klima- og miljøbelastning skal mindskes, kræver det både nye, mindre CO2-udledende og mere optimerede produktionsformer, en reduktion af madspillet i alle led af jord-til-bordkæden, samt at forbrugere ændrer på kostens sammensætning i en mere plantebaseret retning.
Mere plantebaseret kostsammensætning
For at kunne guide forbrugere til at sammensætte en sund og bæredygtig kost har Fødevarestyrelsen fået DTU Fødevareinstituttets hjælp til på et videnskabeligt grundlag at opstille rammerne for en mere plantebaseret kost, som lever op til de nordiske næringsstofanbefalinger. Arbejdet skal styrelsen bruge til at formulere nye kostråd.
Helt overordnet er de væsentligste konklusioner, at kosten bør indeholde bl.a. langt flere bælgfrugter, nødder, frø og mørkegrønne grøntsager. Til gengæld er der plads til mindre især rødt kød.
”Ved at ændre kostens sammensætning, så indholdet af kød og mejeriprodukter reduceres, er det typisk muligt at opnå en besparelse i klimaaftrykket på op mod 35%,” forklarer seniorforsker Ellen Trolle fra DTU Fødevareinstituttet.
Mere bæredygtige fødevarevalg
"Ved at ændre kostens sammensætning, så indholdet af kød og mejeriprodukter reduceres, er det typisk muligt at opnå en besparelse i klimaaftrykket på op mod 35%."
Seniorforsker Ellen Trolle
”Undersøgelser viser også, at det er muligt at mindske klimaaftrykket med 20-25% alene ved at træffe bæredygtige indkøbsvalg indenfor hver fødevaregruppe. De præcise tal afhænger dog af de faktiske kostændringer og beregningsmetoderne,” fortsætter seniorforsker Ellen Trolle fra DTU Fødevareinstituttet.
Det drejer sig f.eks. om at købe og spise mindre oksekød og hellere vælge kylling eller æg, vælge sild og makrel frem for rejer og pangasius, samt at undgå letfordærvelige frugter og grøntsager, der er blevet fløjet til Danmark, når disse ikke er i sæson i Europa.
Mindre madspild og overspisning
Madspild udgør en væsentlig klimabelastning. En bæredygtig, sund kost indebærer derfor også, at vi som forbrugere kun køber så meget mad, som vi kan spise, inden maden bliver kedelig eller dårlig og ender i skraldespanden. Det har også betydning for både klimaet og vores sundhed, når vi spiser mere mad, end vi har brug for.
”Der er god grund til at udvide kostrådene med retningslinjer og tips til bl.a. at undgå unødvendige indkøb, opbevare fødevarerne korrekt og genanvende rester i nye retter for at undgå madspild og overspisning,” forklarer seniorrådgiver Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet.
Læs mere
DTU Fødevareinstituttets arbejde med at udvikle grundlaget for bæredygtige kostråd er nærmere beskrevet i rapporten: Råd om bæredygtig sund kost. Fagligt grundlag for et supplement til De officielle Kostråd (pdf).
Læs også om det faglige grundlag i en anden pressemeddelelse fra DTU Fødevareinstituttet: En sund og bæredygtig kost er mere plantebaseret.
De nye kostråd bliver ifølge Fødevareminister Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen lanceret i januar 2021. Læs ministrenes udmelding i pressemeddelelsen: Nye kostråd og madtips sætter klima på menuen.
En bæredygtig sund kost definerer FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, som en kost med en lav grad af miljøpåvirkning, og som bidrager til en sikker forsyning af fødevarer, næringsstoffer og til sunde liv for såvel nuværende som fremtidige generationer. Videre omtaler FAO, at en bæredygtig sund kost beskytter og respekterer biodiversitet og økosystemer, er kulturelt acceptabel, tilgængelig, til at betale, ernæringsmæssigt tilstrækkelig, sikker og sund.
I DTU Fødevareinstituttets rapport har fokus for miljøbelastningen fra kosten især været på drivhusgasudledninger, også kaldet klimaaftrykket, målt i CO2 ækvivalenter. Desuden er overvejelser om arealanvendelse og vandforbrug inddraget, mens det ikke har været muligt at inddrage andre parametre som biodiversitet, kvælstof- og fosforbelastning samt pesticidudledning.
I det samlede klimaaftryk indgår klimabidrag i forbindelse med produktion, forarbejdning, emballage, transport, opbevaring i detailleddet samt opbevaring og tilberedning hos forbrugeren og madspildet i alle led af jord-til-bordkæden.
Variation i data om klimaaftryk
Tilgængelige studier beregner klimaaftrykket på forskellige måder. Således indregner nogle studier klimaaftrykket af ændret arealanvendelse fra skov til dyrkning af afgrøder, mens andre ikke gør det. Ligeledes indgår kun produktionsdelen i nogle studier, mens andre også inddrager de øvrige led.
I forhold til de øvrige bæredygtighedsparametre er datagrundlaget for klimaaftryk stærkest, og hele forskningsområdet er i stor udvikling.
Men data om fødevarers klimaaftryk er ofte komplekse, og også stadig mangelfulde bl.a. for danske fødevarer. Man skal således være forsigtig med at konkludere om sammenhænge, når beregninger viser mindre forskelle mellem forskellige fødevaretyper.