Den officielle statistik over fødevareoverførte sygdomme viser kun toppen af isbjerget, fordi kun få mennesker går til lægen, når de bliver syge af noget, de har spist. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet arbejder på at beregne den reelle sygdomsbyrde bl.a. ved at korrigere for underrapportering og underdiagnostisering. Resultaterne giver myndigheder og politikere et solidt videnskabeligt grundlag til at prioritere tiltag, der kan øge fødevaresikkerheden.
Der er stor forskel på hvor mange mennesker, der hvert år bliver syge af noget, de har spist, og det antal, som bliver registreret i den officielle statistik. Det kan fx skyldes, at den syge ikke tager til lægen, at lægen ikke tager en prøve for at finde ud af sygdomsårsagen, eller at laboratoriet ud fra prøven ikke er i stand til at finde årsagen. Det kan også skyldes, at en eventuel effekt først indtræder lang tid efter, at fødevaren er spist.
Men korrekt viden om antallet af fødevareoverførte sygdomstilfælde er vigtig, for at myndighederne bedst kan beslutte, hvor der skal sættes ind, så færrest muligt bliver syge af den mad, de spiser. Derfor arbejder DTU Fødevareinstituttets forskere på at finde ud af, hvad den reelle sygdomsbyrde er.
Formålet er at sammenligne byrderne af forskellige fødevareoverførte sygdomme. Det gør forskerne ved både at lave beregninger for, hvor mange mennesker rent faktisk rammes af forskellige fødevareoverførte sygdomme og ved at vurdere alvorligheden og varigheden af sygdommene.
Læs mere
DTU Fødevareinstituttets arbejde med at beregne den reelle sygdomsbyrde fra fødevareoverførte sygdomme er nærmere beskrevet i en artikel i tidsskriftet Pan European Networks Science & Technology: Foodborne diseases: Under-reported?
Læs også om instituttets arbejde med at rangordne tre forskellige fødevarebårne bakterier ud fra, hvad sygdomsbyrden indebærer for samfundet som helhed, i en nyhed fra den 13. november 2014: Den reelle sygdomsbyrde ved fødevarebårne infektioner.