Når beslutningstagere skal vedtage, hvordan forskellige risici i vores samfund skal håndteres, har de brug for én målestok til at vurdere og prioritere mellem disse risici. DTU Fødevareinstituttet var i august 2014 medarrangør af et symposium, hvor internationale eksperter mødtes for at undersøge, hvordan sådan en målestok bør se ud.
For at politikere og andre beslutningstagere skal kunne prioritere mellem de forskellige – til tider modstridende – risici, som samfundet står overfor, skal de kunne sammenligne det livskvalitetstab, som de forskellige risici kan medføre. I en konkret situation kan det fx være vigtigt at afveje fødevaresikkerhed – altså risikoen for sygdom hos mennesker – i forhold til dyrevelfærd, eller bæredygtig produktion i forhold til konkurrenceevne.
Men, for at kunne foretage sådanne prioriteringer, er det nødvendigt at bruge den samme målestok til at beregne omkostningerne ved de forskellige risici. I august 2014 mødtes eksperter fra forskellige fagområder – såsom bygningskonstruktion og vedvarende energi – for at kortlægge hvilke grundlæggende principper, der skal ligge til grund for sådan en målestok. Det skete på det internationale symposium ’Society-Wide Life Safety and Health Management’, som blev holdt på DTU. Symposiet var arrangeret af DTU Global Decision Support Initiative og den internationale Joint Committee on Structural Safety med DTU Fødevareinstituttet som medarrangør.
Forskellige fagområder har allerede udviklet metoder til at beregne livskvalitet, men der findes ikke en universel målestok.
Fælles sprog til brug i risikovurdering og modellering
På symposiet kunne deltagerne dele viden om og erfaringer med at håndtere risici. Eksperter fra DTU Fødevareinstituttet talte for, at en fælles terminologi til brug i risikovurdering og modellering på tværs af fagområder bliver etableret. De fortalte desuden om Danmarks succes med at adskille risikovurdering og risikohåndtering på fødevaresikkerhedsområdet, og om behovet for konstant at kommunikere om de forskellige risici.
På symposiet diskuterede deltagerne også hvilke barrierer, der står i vejen for, at et beslutningsgrundlag kan blive indført, så beslutningstagere kan træffe objektive beslutninger om hvordan risici skal prioriteres.
Læs mere
DTU Fødevareinstituttet arbejder med at anslå sygdomsbyrden, som er omkostningerne ved forskellige fødevarebårne sygdomme – både for samfundet og for de syge mennesker. Læs mere på instituttets website.