Fødevarer er enten mærket med ’Mindst holdbar til’ eller ’Sidste anvendelsesdato’. Det er producentens ansvar at mærke fødevarerne korrekt. Et notat fra DTU Fødevareinstituttet redegør for forskellen mellem de to mærkninger og slår fast, at fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed er to forskellige ting.
Hvis den skiveskårne laks i dit køleskab er mærket med ’Sidste anvendelsesdato’, skal du tage datoen alvorligt. Men mælken, der er mærket med ’Mindst holdbar til’, kan du roligt drikke efter den angivne dato, hvis du har opbevaret den korrekt.
Det slår DTU Fødevareinstituttet fast i et notat til Fødevarestyrelsen, som seniorrådgiver Jens Kirk Andersen har udarbejdet. Notatet redegør for, hvordan der kan skelnes mellem brug af mærkningen ’Mindst holdbar til’, som handler om fødevarekvalitet, og mærkningen ’Sidste anvendelsesdato’, som handler om fødevaresikkerhed.
’Mindst holdbar til’ handler om kvalitet
Fra det tidspunkt en fødevare er fremstillet, sker der processer, som medfører, at smag, lugt og udseende forringes og bliver uappetitlig. Fordærvelsen relaterer sig til fødevarens kvalitet og behøver ikke at have noget med fødevaresikkerhed at gøre. Når det er tilfældet, skal varen mærkes med ’Mindst holdbar til’, og forbrugeren må derefter vurdere, om kvaliteten er acceptabel efter den angivne dato.
Konserves, tørrede produkter som kornprodukter, bælgfrugter og krydderier vil i princippet kunne holde sig uendeligt, hvis de opbevares under korrekte forhold. Under mindre optimale forhold kan kvaliteten forringes, for eksempel kan der opstå problemer med skadedyr, skimmelvækst eller bakterievækst på grund af utætte lukninger i emballagen.
’Sidste anvendelsesdato’ handler om fødevaresikkerhed
Fødevaren skal opbevares rigtigt, og opbevaringstemperaturen skal overholdes for at undgå, at farlige bakterier udvikler sig, og man risikerer at blive syg. Når der er mulighed for vækst af bakterier, er det afgørende for sikkerheden, at der fastsættes en holdbarhedstid uden elastik, altså en ’Sidste anvendelsesdato’. Risikoen for at blive syg som følge af lang opbevaring af fødevarer ses særligt i forbindelse med spiseklare produkter som skiveskåret pålæg eller røget fisk, der skal opbevares på køl.
Fødevareproducenter, der fremstiller kølede spiseklare fødevarer, bør derfor sikre, at muligheden for vækst af sygdomsfremkaldende bakterier er begrænset til et minimum. Det gør de blandt andet ved at sætte en fast grænse for holdbarheden. Det er producentens ansvar at fastsætte datoen, og forbrugeren bør ikke overskride den, da den netop er fastsat ud fra hensyn til fødevaresikkerhed og forbrugernes helbred.
Rigtig køling mindsker risiko
Bakterien Listeria monocytogenes er særlig vigtig ved vurdering af den rigtige datomærkning. Denne bakterie kan give alvorlig sygdom, og den kan formere sig helt ned til nul grader. Bakterien er derfor en vigtig grund til, at spiseklare fødevarer som for eksempel bløde oste, pålægsvarer og røgede fiskeprodukter mærkes med ”sidste anvendelsesdato”.
Forbrugerne bør altså ikke spise varer, efter at ’sidste anvendelsesdato’ er passeret. Desuden bør man sikre, at køleskabet er tilstrækkeligt koldt, højst fem grader, da temperaturen har meget afgørende betydning for, om bakterier kan vokse, og dermed hvor længe varen kan spises uden risiko for at blive syg.
Nogle fødevaretyper bliver mere sikre i løbet af opbevaringstiden. Fødevarer som parmesanagtige oste, lufttørrede skinker og salamier kan fremstilles af råvarer, der undertiden indeholder sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Men i løbet af lagringen vil de farlige bakterier gradvis dø ud, og fødevaren bliver sikker.
Læs mere
Læs DTU Fødevareinstituttets notat til Fødevarestyrelsen: On shelf life of foods (pdf, kun på engelsk).