DTU Fødevareinstituttet forsker i forreste række for at finde svar på, hvorfor sædkvaliteten hos mænd falder, og et stigende antal drengebørn bliver født med misdannede kønsorganer. Instituttets forskere har flyttet det internationale fokus fra at se på den skadelige effekt af ét kemisk stof til at se på de langt farligere cocktaileffekter af kemiske stoffer, der hver for sig er uskadelige i små doser.
Mænds sædkvalitet daler, antallet af drengebørn med misdannede kønsorganer stiger, og flere mænd får testikelkræft. Hvorfor? Studier har gjort hormonforstyrrende stoffer til synderne. Men den nyeste forskning viser, at det ikke kun er enkelte stoffer, men en kombination af de hormonforstyrrende stoffer, der kan true vores forplantningsevne.
DTU Fødevareinstituttet ligger i front med forsøg, der har afsløret, at påvirkningen fra flere forskellige hormonforstyrrende stoffer på én gang mangedobler hormonskaderne hos rotter. Der er kun få effekter hos rotter, der bliver udsat for stofferne ét ad gangen.
"Meget taler for, at principperne kan overføres til mennesker," siger forskningsleder Ulla Hass. Hun mener, at lighederne mellem rotter og mennesker og de seneste års stigende antal tilfælde af testikelkræft, misdannelser og forringet sædkvalitet giver begrundet mistanke om, at vi reagerer på samme måde som rotterne på de hormonforstyrrende stoffer.
Alarmerende resultater
DTU Fødevareinstituttet har forsket i hormonforstyrrende stoffer i 15 år. De senere år har instituttets forskere stået bag omfattende forsøg med rotter for at undersøge effekten af de stoffer, vi bliver udsat for i miljøet og gennem maden. Især ftalater, parabener og pesticider bliver testet. Nogle rottegrupper har været udsat for ét hormonforstyrrende kemikalie, mens andre grupper har fået lave doser af flere stoffer, som hver for sig er uskadelige i små doser. Effekterne på de sidste grupper er alarmerende. Rotterne havde alvorlige misdannelser på kønsorganerne.
I 2009 slog en international ekspertrapport med Ulla Hass som medforfatter fast, at der er tilstrækkelig viden til at tage højde for cocktaileffekter af hormonforstyrrende stoffer i internationale risikovurderinger.
"Indtil videre fastsætter myndighederne grænseværdier for ét stof ad gangen. Men lovgivningen bør tage højde for, at vi dagligt bliver udsat for mange forskellige stoffer samtidigt," forklarer Ulla Hass.
Instituttets resultater har fået lovgiverne til at handle. På forskernes opfordring åbnede Miljøministeriet i slutningen af 2008 Center for Hormonforstyrrende Stoffer, der er et tværfagligt samarbejde mellem forskere fra Rigshospitalet, DTU Fødevareinstituttet, Syddansk Universitet og Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet. Danmark arbejder også på at få EU's ministerråd til at følge forskernes anbefalinger om strammere kemikalielovgivning.
Mere forskning om skadelige effekter
Der er dog lang vej igen, før forskerne ved nok om, hvor meget vi bliver påvirket af de hormonforstyrrende stoffer, fortæller Ulla Hass.
"Hvis man skal være pessimistisk, har vi kun afdækket en lille del. Vi kender for eksempel ikke meget til hormonforstyrrende stoffers effekter senere i livet – eksempelvis i forhold til livsstilssygdomme, overgangsalder og hjernens funktion hos ældre mennesker," siger hun.
Hvor afgørende det er at udvide forskningen i hormonforstyrrende stoffer og deres påvirkning af vores forplantningsevne, afhænger af øjnene, der ser. Ulla Hass perspektiverer udfordringerne således:
"Hvis vi en dag ikke længere kan reproducere os selv, er det vel egentlig lige så slemt, som at indlandsisen smelter."
Læs mere
Læs hele artiklen: Kemiske cocktails kan forstyrre hormonerne (pdf), som indgår i et festskrift i anledning af DTU Fødevareinstituttets 50 års jubilæum. Instituttet offentliggør for tiden artiklerne fra festskriftet, som senere bliver publiceret i sin helhed på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside.
Se også "Et halvt århundrede i frontlinjen for sund og sikker mad" for at læse mere om jubilæet og instituttets historie.