Af alle zoonoser - det vil sige sygdomme, der kan smitte fra dyr til mennesker - er campylobacter skyld i de fleste infektioner hos mennesker i EU. Campylobacter er især fundet i kyllinger i de fleste medlemslande. Det viser den årlige rapport om forekomsten af zoonoser i EU fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA.
Campylobacter er stadig skyld i de fleste zoonotiske infektioner hos mennesker i EU. I 2005 rapporterede medlemslandene 195.426 humane campylobactertilfælde, mens antallet er faldet til 175.561 i 2006 - dog primært på grund af fald i antallet af tilfælde i Tyskland og Tjekkiet.
I 2006 svarer antallet af humane campylobactertilfælde til 46,1 tilfælde pr. 100.000 borgere i EU. I Danmark ligger antallet af campylobacterinfektioner over EU-gennemsnittet med 59,7 tilfælde pr. 100.000 borgere. Det er på linie med antallet i lande som Tyskland og Østrig og færre end i for eksempel Finland, Sverige og Storbritannien, som har rapporteret 65,4-86,3 tilfælde pr. 100.000 borgere.
Meget campylobacter fundet i kyllinger
Det fremgår af rapporten, at medlemslandene hyppigst fandt campylobacter i kyllingekød. I de fleste EU-lande var der campylobacter i mere end 20% af det testede kyllingekød og op til 66,3% som i Storbritannien. En faldende tendens er kun set i Danmark, hvor forekomsten er faldet fra 41,7% i 2002 til 11,7% i 2006.
De fleste lande har også fundet høje til ekstremt høje forekomster af campylobacter i slagtekyllinger, hvor op til 83,2% af de testede flokke var inficeret. De laveste niveauer blev fundet i lande som Finland og Sverige, hvor 5,9% til 13,8% af de testede flokke blev fundet positive. I Danmark var den tilsvarende andel 29,9%.
Ikke entydig effekt af kontrolstrategier
For at reducere forekomsten af campylobacter i kyllingekød - og dermed også infektioner hos mennesker - har flere EU-lande gennemført overvågnings- og kontrolprogrammer.
Efter sådanne programmer er gennemført, er antallet af humane campylobacterinfektioner faldet i Danmark og Irland, ligesom forekomsten af campylobacter i slagtekyllinger er faldet i Danmark, Sverige og Storbritannien. Men generelt har de lande, der har et kontrolprogram, ikke oplevet signifikante fald i antallet af humane tilfælde, viser en analyse i rapporten.
"Det er svært at vurdere effekten af kontrolprogrammerne i slagtekyllinger, da flere faktorer påvirker antallet af rapporterede campylobactertilfælde", fortæller sektionsleder Tine Hald fra Zoonosecentret i DTU Fødevareinstituttet.
"Selv om det vurderes, at slagtekyllinger er den vigtigste kilde til humane infektioner, er det langt fra den eneste. Der er for eksempel også høje forekomster af campylobacter i svin og kvæg i flere lande. Spiser man kød herfra eller er i direkte kontakt med smittede dyr, kan det derfor også forårsage infektioner", forklarer dyrlæge Birgitte Borck fra Zoonosecentret i DTU Fødevareinstituttet.
"En anden årsag er, at et nationalt program kun påvirker de nationalt producerede slagtekyllinger, mens import af kød samt infektioner pådraget i udlandet også har indflydelse på den totale forekomst af infektioner hos mennesker. Endelig er der stor forskel på landenes overvågningsprogrammer, hvor forskelle i prøveudtagning og testmetoder gør, at resultaterne kan være svære at sammenligne direkte mellem landene. Eksempelvis er kontrolprogrammerne kun obligatoriske i Sverige og Finland", tilføjer Birgitte Borck.
Læs mere på www.efsa.europa.eu
Download zoonoserapporten for 2006 på EFSAs hjemmeside. Rapporten er blevet til i tæt samarbejde med Zoonosecentret i DTU Fødevareinstituttet, der er udnævnt som EFSAs Zoonoses Collaboration Centre.
Se også pressemeddelelsen: Færre bliver syge af salmonella - i hele EU.