Færre bliver syge af salmonella - i hele EU

Fødevaresikkerhed

Det er ikke kun i Danmark, at færre får en salmonellainfektion. I hele EU er antallet af borgere, der bliver syge af salmonella, faldet de seneste tre år. Det fremgår af den årlige rapport om forekomsten af zoonoser i EU fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA. Rapporten viser også, at der er fundet mest salmonella i kyllinger.

Fra 2004 til 2006 er antallet af EU-borgere, der bliver syge af salmonella, faldet med 18%. I 2006 rapporterede medlemslandene 160.649 humane salmonellatilfælde i EU, mens antallet var 196.042 i 2004. I 2006 svarer det til 34,6 salmonellainfektioner pr. 100.000 borgere i EU.

Antallet af salmonellainfektioner i Danmark ligger pænt under EU-gennemsnittet med 30,6 tilfælde pr. 100.000 borgere i 2006. Det er lavt sammenlignet med lande som Ungarn og Tjekkiet, der rapporterede henholdsvis 93,2 og 253,9 tilfælde pr. 100.000 borgere. Men det er samtidig højere end lande som Irland og Holland med 9,9 og 10,2 tilfælde pr. 100.000 borgere i 2006. 

Mest salmonella fundet i kyllinger

Zoonoserapporten viser desuden, at salmonella hyppigst blev fundet i kyllingekød, hvilket også var tilfældet i 2005. I de fleste medlemslande var der salmonella i under 15% af det testede kyllingekød. Dog havde enkelte lande meget høje forekomster af salmonella på op til 67,6% som i Ungarn. Kun 1,9% af 775 prøver af kyllingekød indeholdt salmonella i Danmark i 2006. Forekomsten af salmonella i kyllingekød er også meget lav i Sverige og Finland.

I produktionsleddet blev der fundet mest salmonella i æglæggende høns og slagtekyllinger. 4,4% af de testede flokke med æglæggende høns og 3,4% af de testede flokke med slagtekyllinger var inficeret med salmonella. Der er imidlertid stor variation landene imellem - det største udsving gælder de testede flokke med slagtekyllinger, hvoraf 0-66% var salmonellapositive. Igen er forekomsten af salmonella i Danmark, Sverige og Finland meget lav.

"Den laveste forekomst af salmonella i kylling ses især i de lande, som har gennemført kontrol- og overvågningsprogrammer. De danske handlingsplaner for at bekæmpe salmonella i slagtekyllinger og æg har for eksempel haft en klar effekt på at mindske såvel forekomsten af salmonella i kyllingekød og æg som antallet af salmonellainfektioner i Danmark", siger sektionsleder Tine Hald fra Zoonosecentret i DTU Fødevareinstituttet . 
 
"Det er samtidig vigtigt at understrege, at selv om salmonella hyppigst findes i kylling, viser andre undersøgelser, at æg er den største smittekilde til salmonellainfektioner. Salmonellabakterier er imidlertid svære at påvise i æg, og kun få lande foretager rutinemæssig undersøgelser af æg. Salmonellastatus i æg overvåges i stedet ved at undersøge de æglæggende høner", tilføjer Tine Hald. 

Tallene kan snyde

Medlemslandene har indrapporteret data om zoonotiske infektioner hos mennesker til Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme, ECDC, samt om smitstoffer i fødevarer og dyr til EFSAs online rapporteringssystem. Det sker på baggrund af de overvågningssystemer, de enkelte lande har etableret. Resultaterne skal derfor sammenlignes med forsigtighed, da der kan være forskel på mængden og kvaliteten af data mellem de forskellige lande.
 
Det fremgår især, når de indrapporterede data sammenlignes med de såkaldte EU baseline studier af forekomsten af salmonella dels i æglæggende høns i 2004-05 og dels i slagtekyllinger i 2005-06. Begge studier viser en generelt højere forekomst af salmonella, end landene ellers har indrapportet. Kun i Danmark, Sverige og Finland er niveauet i de generelle overvågningsdata nogenlunde det samme som i baseline studiet.

"I EUs baseline studier sikrer man en ensartet prøveudtagning i alle medlemslandene. Det giver resultater, som det er muligt at sammenligne mere præcist. I landenes nationale overvågningsprogrammer er det til gengæld ofte forskelligt, hvor ofte og hvor mange prøver, der udtages. Opgørelserne i zoonoserapporten fra EFSA er med andre ord kun så gode, som landets indrapporteringer tillader", forklarer dyrlæge Birgitte Borck fra Zoonosecentret i DTU Fødevareinstituttet.

Læs mere på www.efsa.europa.eu

Download zoonoserapporten for 2006 på EFSAs hjemmeside. Rapporten beskriver blandt andet forekomsten af 16 zoonoser, antibiotikaresistens og fødevarebårne sygdomsudbrud i 25 EU lande foruden Bulgarien, Island, Norge, Rumænien og Schweiz.

Rapporten er blevet til i tæt samarbejde med Zoonosecentret i DTU Fødevareinstituttet, der er udnævnt som EFSAs Zoonoses Collaboration Centre. Læs mere om Zoonosecentrets rolle på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside. 
 
DTU Fødevareinstituttet vil efter nytår offentliggøre en række øvrige pressemeddelelser, der fokuserer på andre resultater fra årets rapport, som fortjener særlig opmærksomhed.