Forekomsten af antibiotikaresistens i fødevareproducerende dyr og kød i Danmark ligger nogenlunde stabilt, viser den årlige DANMAP-overvågning.
Forekomsten af resistens i bakterier fra fødevareproducerende dyr opdrættet i Danmark samt dansk kød i 2018 ligger nogenlunde på niveau med året før. Det viser DANMAP-rapporten for 2018, som Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet står bag.
I løbet af de seneste fem år er et lille, men jævnt fald registreret i andelen af colibakterier fra danske svin, som er resistente over for en eller flere antibiotikatyper. I 2014 blev resistens således påvist i 57% af colibakterierne fra slagtesvin. Tallet er i 2018 faldet til 47%. I samme periode har myndighederne og branchen indført en række tiltag for at mindske antibiotikaforbruget i svinestaldene.
”Selvom en direkte sammenhæng mellem årsag og virkning ikke kan påvises, kan vi ud fra overvågningen konstatere, at der i en periode med et faldende antibiotikaforbrug til svin også er registreret et lille fald i den overordnede forekomst af resistens i almindelige colibakterier fra svin,” siger specialkonsulent Helle Korsgaard fra DTU Fødevareinstituttet.
Særlig vigtig resistens i kyllinger
Cefalosporiner og carbapenemer er grupper af antibiotika, som anvendes i behandlingen af alvorlige, livstruende infektioner i mennesker. EU har siden 2015 systematisk overvåget forekomsten af bakterier, der er resistente over for disse kritiske typer antibiotika. De enzymer, der skaber cefalosporin-resistens, hedder ESBL og AmpC, mens carbapenemresistente colibakterier kaldes CPE.
"Selvom en direkte sammenhæng mellem årsag og virkning ikke kan påvises, kan vi ud fra overvågningen konstatere, at der i en periode med et faldende antibiotikaforbrug til svin også er registreret et lille fald i den overordnede forekomst af resistens i almindelige colibakterier fra svin."
Specialkonsulent Helle Korsgaard Bisgaard
DANMAP 2018 har undersøgt resistens i colibakterier fra slagtekyllinger, og ingen af de tilfældigt udvalgte prøver producerede ESBL eller AmpC enzymer eller var CPE. Mere følsomme metoder er brugt til at søge direkte efter cefalosporinresistens i et stort antal colibakterier fra hver kyllingeflok. Disse undersøgelser fandt ESBL/AmpC producerende bakterier i 15% af de undersøgte slagtekyllingeflokke.
De samme følsomme metoder har fundet mindst en ESBL- eller AmpC- producerende bakterie i 15% af de undersøgte pakker med danskproduceret kyllingekød og i 46% af pakkerne med importeret kyllingekød.
Forekomsten af ESBL/AmpC i danske kyllinger og kyllingekød er dermed på niveau med 2016. Selv med de følsomme metoder er CPE fortsat ikke påvist fra dyr eller kød i Danmark.
”Antibiotikaresistens er et globalt problem, da resistens i ét land kan skabe problemer ud over landets grænser, bl.a. gennem eksport af fødevarer og rejser. For at kunne tackle resistensproblemet, er det derfor nødvendigt med internationale tiltag side om side med de effektive, danske tiltag,” forklarer Helle Korsgaard.
Ikke en væsentlig kilde til blodforgiftninger
Det er meget sjældent, at de specifikke typer af ESBL/AmpC-bakterier, der er påvist i danske dyr og kød, påvises hos danske patienter med blodforgiftning. I 2018 er ingen af de undersøgte ESBL/AmpC-bakterier fra kyllinger og kyllingekød identiske med de bakterier, der i samme år er fundet hos patienter med blodforgiftning.
”Således ser kyllingekød solgt i Danmark ikke ud til at være en væsentlig kilde til blodforgiftninger i mennesker, der er forårsaget af ESBL- eller AmpC-producerende colibakterier,” understreger professor Rene Hendriksen fra DTU Fødevareinstituttet.
Læs mere
DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. Bag DANMAP-rapporten står DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.
Hent DANMAP-rapporten fra DANMAP’s website. På websitet er også et faktaark om antibiotikaresistens.
Læs også om udviklingen i det veterinære antibiotikaforbrug i pressemeddelelsen: Fortsat positiv udvikling i forbruget af antibiotika til dyr.