DTU og KU har kortlagt deres styrker indenfor forskning i sunde og bæredygtige fødevarer, som sammen med virksomheder kan bruges til at løse de komplekse udfordringer, fødevareklyngen står overfor, og som er afspejlet i flere af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
Hvem kan hvad, når det gælder forskningen i maden? Det kan være svært at finde rundt i. Derfor har tre institutter på Københavns Universitet i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet taget initiativ til en afklaring af, hvilke excellente fødevarevidenskabelige forskningskompetencer, Københavns Universitet og DTU til sammen råder over.
Resultatet er en kortlægning af de kompetencer på universiteterne, der skal til for at opfylde fødevareklyngens fælles strategi, der udkom i 2017 og som beskriver en række forskningsbaserede løsnin-ger til global, bæredygtig fødevareproduktion. De to universiteter beskæftiger tilsammen omkring 520 fødevareforskere.
Overblik over de fødevarevidenskabelige styrker
”Vi ved, det kan være svært for industrien at få et overblik over de fødevarevidenskabelige styrkeområder, der er på de forskellige universiteter. Så formålet med kortlægningen er at give dette overblik til virksomhederne, som de har efterspurgt”, siger institutleder på FOOD, Anna Haldrup.
”Derudover har vi ønsket at fortælle om vores kompetencer i relation til de strategiske mål, som indu-strien sidste år udgav i deres strategi frem mod 2030, så det bliver endnu lettere for fødevareindustri og forskningsgrupper at mødes i samarbejder, der også fremover kan sikre den danske fødevareklynge en fremtrædende plads i den globale fødevareproduktion” fortæller institutdirektør Christine Nellemann fra DTU Fødevareinstituttet.
Det er også forventningen, at kortlægningen kan være et udgangspunkt for mere tværgående samarbejde universiteterne imellem.
Kan inspirere til mere og vigtigt samarbejde
”Udover at skabe overblik over fødevareforskningen håber vi også, at rapporten kan inspirere til mere samarbejde. Vi ved, at samarbejder med forskningsmiljøer kan styrke industrien. Og med de komplekse udfordringer vi står over for på fødevareområdet i dag, og som flere af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling afspejler, så har samarbejde aldrig været vigtigere,” siger Christine Nellemann.
”Vi ved også, at virksomhederne ikke bare ønsker at samarbejde med en enkelt lektor eller professor. De ønsker adgang til større styrkeområder, hvor der er mange kompetencer inden for bestemte forskningsområder på universitetet, hvor man arbejder tæt sammen og ofte også har mere strategiske og langsigtede perspektiver. Det er det, vi nu tilbyder dem,” tilføjer Anna Haldrup.
Overblik over de danske fødevareuddannelser
Kortlægningen giver også et godt overblik over de danske fødevareuddannelser. Den viser, hvor der er forskningsbaseret uddannelse inden for det område den enkelte studerende interesserer sig for.
Læs mere
Download kortlægningen: Academic Excellence and Impact within Food Research (pdf).
Se også fødevareklyngens strategi (pdf).
Kortlægningen ”Academic Excellence and Impact within Food Research seen from University of Co-penhagen and The Technical University of Denmark” afklarer de fødevarevidenskabelige kompetencer på Institut for Fødevarevidenskab (FOOD), Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) samt Institut for Idræt og Ernæring (NEXS) – alle på Københavns Universitet – samt DTU Fødevareinstituttet.
Det er institutdirektør Christine Nellemann fra DTU Fødevareinstituttet og leder af Institut for Fødeva-revidenskab (FOOD) på Københavns Universitet, Anna Haldrup, der har taget initiativ til kortlægningen.
Målet er at kortlægge de største danske fødevarevidenskabelige forskningsmiljøer og beskrive, hvordan de spiller ind i fødevareindustriens strategi fra 2017: Fødevareinnovation i verdensklasse frem mod 2030 – danske forskningsbaserede løsninger til global, bæredygtig fødevareproduktion. Dermed skal rapporten gøre det lettere for fødevareklyngen at finde frem til de rette strategiske samarbejdspartnere på universiteterne.
Aarhus Universitet har ønsket at lave deres egen rapport, der komplementerer rapporten fra Københavns Universitet og DTU.