Fødevarer og relaterede produkter skal være både bæredygtige og sikre for os at spise og bruge. Men nogle gange kan konflikter opstå mellem de to hensyn. Forskere på DTU foreslår en ny fremgangsmåde, hvor de to områder tænkes sammen.
Når du åbner en flaske med vand, er den måske lavet af genbrugsplast. Det er godt, når vi taler om bæredygtighed. Samtidig kan der i genbrugsplast være en risiko for ophobning af giftstoffer, som eksempelvis bisphenoler og andre tilsætningsstoffer. Mindre godt når vi ønsker os fødevarer, der er sikre at spise.
Det er et eksempel på en konflikt mellem en ambition om at genbruge plastmaterialer for at undgå unødig produktion og spild af store plastikstrømme og en sundhedsrisiko for mennesker ved at blive udsat for giftige stoffer i genanvendt plast.
Traditionelt er bæredygtighed og sikkerhed vurderet hver for sig, men forskere fra DTU Fødevareinstituttet og DTU Sustain foreslår en ny fremgangsmåde, hvor man kan kombinere bæredygtigheds- og risikovurdering. Metoden vil være nyttig for eksempelvis producenter, myndigheder og andre, der gerne vil tage hensyn til både fødevaresikkerhed og bæredygtighed.
”Forhåbentligt vil det i nær fremtid blive reglen at kombinere risikovurderinger og bæredygtighedsvurderinger, så man undgår at flytte problemer fra et domæne til et andet eller skyde dem ud i fremtiden,” siger professor Tine Hald fra DTU Fødevareinstituttet.
Nye løsninger kan skabe nye problemer, hvis vi ikke tænker os om
Klimaforandringer og befolkningstilvækst rejser behov for nye løsninger, hvor ressourcer udnyttes bedre og der er mindre spild. Men der bør altid indgå en afvejning mellem hensyn til bæredygtighed, fødevarevareforsyning og fødevaresikkerhed, fremhæver Tine Hald.
I eksemplet med plastikflaskerne, vil en risikovurdering se på oprindelsen af de giftige materialer, hvad de skadelige virkninger er, hvor stor risikoen er, og hvordan risikoen kan begrænses. En bæredygtighedsvurdering vil se på miljøfordelene ved genbrug af plast nu og i fremtiden. For at samle vurderingerne kan man til sidst lave en samlet vurdering af sundhedsgevinster og sundhedsbesparelser og sammenligne med miljø og ressourcetab.
”Det er ikke nogen nem øvelse at kombinere risiko- og bæredygtighedsvurdering, men vi er nødt til det, fordi vi står midt i en klimakrise, der ikke kun påvirker vores fødevaresikkerhed, men også vores fødevareforsyning,” afslutter Tine Hald.