Grøn plante. Foto: Colourbox | Green plant. Photo: Colourbox

Møde i forskningsfællesskabet START

Fødevareproduktion Fødevareteknologi Fødevarer
Udvikling af fremtidens løsninger til grøn omstilling indenfor landbrugs- og fødevaresystemer er på dagsordenen på et møde i det tværfaglige forskningsfællesskab START den 5. juli 2022.

Alle forskere med interesse for udvikling af fremtidens bæredygtige fødevaresystemer på tværs af Danmarks otte universiteter er inviteret med, når forskerfællesskabet START mødes den 5. juli 9.30-13. Mødet foregår online.  

På et kick-off seminar i marts i år blev 10 emner til START HUB'er identificeret, som deltagerne på mødet får mulighed for at arbejde videre med. Deltagerne skal vælge sig ind på et af de 10 emner ved tilmelding til arrangementet.  

Mødet byder også på inspiration og mulighed for udvikling af integrerende, inkluderende og tværfagligt forskningssamarbejde, og en platform for at etablere missionsdrevne tværfaglige forskningssamarbejder, som i øjeblikket er efterspurgt af myndigheder og bevillingsgivere.

Særlig gæst: Novo Nordisk Fond

Novo Nordisk Fonden har allerede tilkendegivet interesse og vil præsentere deres nye strategi og Challenge 2023 call: Future Agri-Food Systems. Den er rettet imod grundlæggende og strategisk forskning, der spænder fra primærproduktion til forbrug og vil derfor være en potentielt relevant finansieringsmulighed for forskere indenfor START-fællesskabet.

Tid 

Tirsdag 5. juli 2022 kl. 9.30-13

Sted 

Online

Tilmelding

Arrangementet er målrettet forskere med interesse for udvikling af fremtidens bæredygtige fødevaresystemer på tværs af Danmarks otte universiteter.
Tilmeld dig her

Læs mere

Læs mere om START på centrets website

Se også nyhed om START’s Kick-off: Nyt center samler alle landets universiteter i forskningsfællesskab om fremtidens fødevarer