Danske skolebørns frokost indeholder for lidt fisk, grønt og kostfibre, og de dropper rugbrødsmadderne og spiser hvedebrød og fastfood i stedet. Det viser en ny undersøgelse af børn og unges kostvaner, som DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet for Fødevarestyrelsen. Rapporten om undersøgelsen kan bruges som opslagsværk for fagfolk og som oplæg til, hvordan børn og unges kostvaner generelt kommer nærmere anbefalingerne for en sund kost.
Den gammelkendte madpakke er stadigvæk den mest almindelige frokost for de danske skolebørn. I gennemsnit spiser 75% af de 7-10 årige rugbrødsmadder, mens 50% af de 11-14 årige spiser rugbrød til frokost til hverdag. Det viser en ny undersøgelse af børn og unges kostvaner i perioden 2005-2008 fra DTU Fødevareinstituttet.
Skolebørn skifter rugbrød ud med fastfood
Frokosten består typisk af rugbrød med kødpålæg, frugt og/eller grøntsager. Børnene drikker vand og mælk til frokosten. Men allerede fra 7 års alderen bliver nogle af rugbrødsmadderne erstattet af fastfood og lette retter som pizza og sandwich. En fjerdedel af de ældste skolebørn spiser ligeså meget fastfood som rugbrødsmadder til frokost i hverdagen.
Undersøgelsen viser, at der er muligheder for at forbedre danske skolebørns frokost. I forhold til Fødevarestyrelsens anbefalinger indeholder danske skolebørns frokost for lidt fisk, grønt og kostfibre. Især de ældste skolebørn spiser mindre rugbrød, fisk, frugt og grønt og spiser i stedet mere hvedebrød, fastfood og lette retter, end det er tilfældet med de yngste skolebørn. Samtidig erstatter de ældste i højere grad vand og mælk med juice eller saft.
Derfor er der behov for tiltag, som får flere børn til at spise mere fisk, grønt og frugt, og som får de unge til at fortsætte med at spise rugbrød og drikke mælk og vand til frokosten.
Undersøgelsen viser også, at børn og unges kost generelt indeholder for meget fedt og sukker og for lidt kostfibre i forhold til Fødevarestyrelsens anbefalinger for en sund kost.
Samtidig peger resultaterne fra undersøgelsen på, at især de ældste skolebørn ind imellem helt springer frokosten over. 18% af skolebørnene over 10 år dropper frokosten minimum to gange i løbet af en uge.
Opslagsværk for diætister
Generelt kan viden fra kostundersøgelser blive brugt som dokumentation for initiativer til fremme for befolkningens sundhed, og viden om de enkelte måltider kan tjene som baggrundsinformation til projekter med fokus på enkeltmåltider i daginstitutionerne, skoler og fritidsordninger.
Rapporten om undersøgelsen beskriver danske børn og unges kostvaner fordelt på de enkelte måltider og indeholder mange tabeller over måltidsmønstre, indtag af energi og næringsstoffer fordelt på dagens måltider. Den kan derfor være et opslagsværk for fagfolk og fungere som oplæg til, hvordan børn og unges kostvaner kan blive sundere.
Undersøgelsen er en del i rækken af nye undersøgelser om danskernes kostvaner, som i løbet af de næste måneder vil blive offentliggjort. DTU Fødevareinstituttet er også i øjeblikket i gang med at indsamle nye data om danskernes kostvaner.
Læs mere
Se rapporten: Børn og unges måltidsvaner 2005-2008 (pdf).
Data er baseret på Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet fra DTU Fødevareinstituttet indsamlet i 2005-2008.
Undersøgelsen beskriver danske børn og unges kostvaner i forhold til dagens måltider. 682 børn og unge i alderen 4-19 år har deltaget i undersøgelsen. Deltagerne har registreret, hvad de har spist og drukket i en uge.
Undersøgelsen indeholder data for måltidsmønstre, indtag af energi, makronæringsstoffer fordelt på tre hovedmåltider og som noget nyt i forhold den seneste undersøgelse fra 2002-04 er mellemmåltider opdelt i tre, formiddag, eftermiddag og sen aften. Det er også nyt, at undersøgelsen udover gennemsnitstal indeholder andre data, som gør det muligt for fagfolk at vurdere fordelingen af indtagene. Tal for hverdag og weekend samt hvor ofte børn og unge spiser uden for hjemmet er også indeholdt i undersøgelsen.
Læs også pressemeddelelse fra Fødevareministeriet: Tweens dropper frokosten