Flere voksne i Norden spiser usundt. Det viser den anden fællesnordiske undersøgelse med sammenlignelige resultater om kost, fysisk aktivitet og overvægt, som DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for. Mens børn i Norden er bedre end voksne til at spise efter de officielle anbefalinger, er den sociale ulighed i kosten vokset markant blandt børn.
DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde med forskere fra Finland, Island, Norge og Sverige gennemført den anden fællesnordiske befolkningsundersøgelse af kost, fysisk aktivitet og overvægt for Nordisk Ministerråd. Undersøgelserne gør det muligt at se, hvordan folkesundheden i Norden har udviklet sig på en række områder mellem 2011 og 2014.
For at vurdere, om folk i Norden spiser en sund eller usund kost, har forskerne beregnet en såkaldt kostkvalitetsscore baseret på deltagernes selvrapporterede indtag af frugt og grønt, fisk, fuldkornsbrød og fødevarer rige på mættet fedt eller tilsat sukker.
Voksnes sukkerforbrug er faldet
Andelen af voksne med en usund kost er steget fra 18% i 2011 til 22% i 2014. Omregnet betyder det, at yderligere 500.000 personer i Norden spiser usundt i 2014. I samme periode er andelen, hvis kost forskerne anser for sund, faldet fra 14% til 10%. Flere mænd end kvinder har en usund kost (25% vs 18%), og andelen, der spiser usundt, er størst blandt de 25-44-årige.
Overordnet er den eneste positive udvikling i kosten blandt voksne i Norden, at indtaget af sukkerrige fødevarer er faldet. Derimod indeholder den mindre fuldkornsbrød og mere mættet fedt end tidligere, hvilket trækker i den forkerte retning i forhold til de officielle anbefalinger.
Danmark er det land, hvor færrest voksne efterlever anbefalingen om at spise fisk som hovedret to gange om ugen, og der er blevet endnu færre fra 2011 til 2014 (fra 25% til 22%).
Stigende social ulighed i børns kostvaner
"Resultaterne peger på, at det for Norden som helhed bliver svært at nå i mål med de nordiske visioner for børns såvel som voksnes kost – med undtagelse af målet for mindre tilsat sukker i kosten."
I Norden spiser hvert syvende barn usundt i hele perioden.
Blandt nordiske børn er den sociale ulighed i kosten dog vokset markant. Det skyldes en fordobling i andelen af børn af forældre med kort uddannelse, der spiser usundt i perioden fra 2011 til 2014 (fra 12% til 25%), mens der er færre børn af forældre med en lang uddannelse, der spiser usundt (fra 14% til 11%).
”For at mindske den sociale ulighed, er det vigtigt at forbedre kostvanerne blandt børn af kortuddannede forældre, da udviklingen i denne gruppe går i den forkerte retning. Det er også et mål i den nordiske handlingsplan at mindske den sociale ulighed,” siger seniorrådgiver Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet.
Svært at nå nogle af de nordiske visioner for sundhed
I ’Den nordiske handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og fysisk aktivitet’ har Nordisk Ministerråd fremsat en række visioner for kosten i Norden i 2021. De drejer sig om indtaget af frugt og grønt, fuldkorn, fisk, tilsat sukker og mættet fedt samt social ulighed i kost.
”Resultaterne peger på, at det for Norden som helhed bliver svært at nå i mål med de nordiske visioner for børns såvel som voksnes kost – med undtagelse af målet for mindre tilsat sukker i kosten,” konkluderer Sisse Fagt.
Læs mere
Resultaterne af undersøgelsen er beskrevet i rapporten på DTU Fødevareinstituttets website: The Nordic Monitoring System 2011-2014 (pdf). Delresultater har været præsenteret på nordiske konferencer i 2016, men rapporten præsenterer for første gange de samlede resultater.
Det er den anden fællesnordiske undersøgelse, som er gennemført, hvilket gør det muligt at sammenligne kost, fysisk aktivitet og overvægt i Norden og på tværs af de fem nordiske lande over tid. DTU Fødevareinstituttet har været ansvarlig for at gennemføre undersøgelsen begge gange.
- Den nordiske monitorering af kost, fysisk aktivitet og overvægt er gennemført i 2011 og i 2014 i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. I de to undersøgelser er data indsamlet for i alt 4.949 børn i alderen 7-12 år og 17.775 voksne i alderen 18-65 år i de fem nordiske lande.
- Undersøgelsen er baseret på simple tilfældige stikprøver udtrukket fra nationale registre og data er indsamlet via telefoninterviews. Deltagerne er blevet spurgt om, hvor ofte de spiser udvalgte fødevarer, hvor meget tid de bruger på fysisk aktivitet og skærmtid, hvor lang uddannelse de har, samt om deres højde og vægt. Voksne deltagere er i 2014 også blevet spurgt om, hvor ofte de ryger og drikker alkohol.
- Undersøgelserne viser, hvordan folkesundheden i Norden har udviklet sig på en række områder mellem 2011 og 2014. Resultaterne bruges til at evaluere status og udvikling i Norden og i de enkelte nordiske lande i forhold til Den nordiske handlingsplans mål og visioner for kost, fysisk aktivitet og overvægt fra Nordisk Ministerråd.
- Den nordiske monitorering af kost, fysisk aktivitet og overvægt er den eneste nordiske befolkningsundersøgelse, hvor omfattende sammenlignelige data om såvel børns som voksnes sundhedsadfærd er indsamlet over tid.
- Det koster cirka 260 kroner per person at indsamle data, og det er derved en kosteffektiv måde at få indsamlet en stor mængde sammenlignelige folkesundhedsdata i Norden.