I alt 23% af danskerne bruger et plantebaseret alternativ til kød, fisk eller mejeriprodukter indenfor en uge. Tallet omfatter, hvis de adspurgte har spist et plantebaseret alternativ som et hovedmåltid, brugt det som protein-delen af et måltid eller som erstatning for et mejeriprodukt, f.eks. som plantedrik i kaffe eller te. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet.
”Det kommer bag på mig, hvor lidt borgerne har taget de plantebaserede alternativer til sig, og det understreger, at: Ja, en kost-omstilling er i gang, men det går langsomt. Data viser, at den ernæringsmæssige betydning af de plantebaserede alternativer er lav, for de fylder så lidt i vores kost,” siger seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, Sisse Fagt.
Plantebaserede drikke i kaffe og te er den mest udbredte brug af plantebaserede alternativer.
Undersøgelsen omfatter 1.391 voksne i alderen 18-80 år, som har ført kostdagbog og deltaget i et personligt interview.
Skepsis overfor sundhed og klimavenlighed
Undersøgelsen viser også, at danskerne opfatter de plantebaserede alternativer som nemme at gå til.
”Det kan være en let måde at komme til at spise mere plantebaseret på – det er convenience. Men folk sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om de plantebaserede alternativer er sunde og klimavenlige,” siger forsker Mette Rosenlund Sørensen fra DTU Fødevareinstituttet.
Forbrugerne er opmærksomme på, at der ikke er tale om råvarer, men om forarbejdede fødevarer.
”Når man ser på den ofte lange ingrediensliste, så ved folk godt, at det koster noget på klima-kontoen at forarbejde produkterne. Og det har de også ret i. Hvis vi sammenligner grøntsager med kød, er der et spænd fra den mindst CO2-belastende grøntsag til det mest CO2-belastende kød, og her vil de plantebaserede alternativer typisk ligge i den høje ende af grøntsagsspektret, men altså stadig være mere klimavenlige end kød,” forklarer Sisse Fagt.
De hyppigste brugere af plantebaserede alternativer er yngre kvinder
Undersøgelsen viser, at kvinder mellem 18-49 år er mere tilbøjelige til at bruge plantebaserede alternativer end andre.
Den viser også, at brugerne af plantebaserede alternativer generelt spiser lidt sundere i forhold til De officielle Kostråd, da de har et højere indhold af frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder, frø og kornprodukter samt et lavere indhold af rødt kød og mejeriprodukter i kosten. Det betyder også, at de har et lidt højere indhold af kostfibre, folat, E- og C-vitamin samt magnesium sammenlignet med gruppen, som ikke bruger plantebaserede alternativer. Gruppen som ikke bruger plantebaserede alternativer har til gengæld et højere indhold af protein og B12, og til dels også et højere indhold af zink, A- og D-vitamin, niacin og riboflavin i kosten.
