I 2022 nedsatte Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri en arbejdsgruppe for at undersøge mulighederne for en klimamærkning af fødevarer. Arbejdsgruppen har afsluttet arbejdet i 2023 og i 2024 blev dannet en interessentgruppe. En klimamærkning kan vejlede forbrugerne til at træffe mere klimavenlige valg og hjælpe med at bringe drivhusgasudledningerne fra fødevareforbruget ned. Den kan også fremme virksomheders og landbrugets produktudvikling, så den understøtter en lavere klimabelastning fra mad- og drikkevarer.
Til at indgå i det videre arbejde med ordningen har forskerne undersøgt følgende:
- Hvordan de 500 første fødevarer og drikkevarer til beregning af klimaaftryk kan udvælges.
- Hvordan den funktionelle enhed, der anvendes til klimaaftrykket, har betydning for produkternes placering i forhold til hinanden på en skala.
- Hvordan grænseværdierne for trinene i en skala til klimamærkning, kan fastsættes, og hvordan de samtidigt kan relatere til planetære grænser.
Forslag til 500 fødevarer og drikkevarer til mærkning
Forslag til de første 500 fødevarer og drikkevarer til mærkning er beskrevet i rapporten ”Udvælgelse af 500 generiske fødevarer og drikkevarer til klimamærkning”. Listen afspejler de mest populære produkter, som bliver indtaget i Danmark, såvel som produkter der er repræsenteret i De officielle Kostråd 2021, samt produkter med betydning for kostens samlede klimaaftryk.
”Vi har lavet et forslag, der afspejler de fødevarer og drikkevarer, som befolkningen spiser mest af. Men vi har også skullet dække hele kosten – herunder de fødevarer som vi måske ikke spiser så meget af endnu, men som bliver anbefalet i kostrådene – f.eks. tørrede linser og bønner,” siger seniorforsker Ellen Trolle fra DTU Fødevareinstituttet.
Valg af funktionelle enheder til klimaaftryk og klimamærkning
Klimaaftryk måles typisk i kg CO₂-ækvivalenter. Ofte er den funktionelle enhed ”kg produkt”, dvs. at klimaaftrykket angives per kg produkt: kg CO₂-ækvivalenter per kg produkt.
I rapporten ”Funktionelle enheder i relation til produkters klimaaftryk og klimamærkning” undersøges også fordele og ulemper ved andre funktionelle enheder, f.eks. per 100 g tørstof, per megajoule (energiindhold), eller næringsstofindhold.
En vigtig funktion af fødevarer og drikkevarer er netop at tilføre forbrugeren næringsstoffer. Men da fødevarer bidrager med mange forskellige næringsstoffer i forskellige mængder, er indholdet af et enkelt næringsstof som f.eks. protein eller calcium ikke velegnet som funktionel enhed. Udvikling af forskellige ernæringskvalitetsscorer er afprøvet i flere studier, men der er ikke konsensus om hvilken score, der bedst kan fungere som funktionel enhed ved klimamærkning.
Forskerne anbefaler, at klimaaftrykket beregnes i CO2-ækvivalenter per kilo produkt, fordi det kan fungere for alle produkter, i modsætning til de øvrige funktionelle enheder, som ikke er velegnet til alle produkttyper. Det giver flere fordele, bl.a. er enheden velkendt for forbrugeren, da den også bruges i næringsdeklarationer på fødevarer. Enheden gør det også muligt at forklare forbrugeren, hvordan mærket kan bruges, så det støtter et fødevareforbrug og en kostsammensætning, hvor klimaaftrykket samlet reduceres. Rapporten peger også på, at det for nogle typer af produkter er en fordel at opgøre klimaaftrykket per kg spiselig del af produktet f.eks. kød eller fisk med og uden ben, mens det for andre produkter ikke er væsentligt.
Tørstofindhold er ikke en funktionel enhed, som kan bruges til sammenligning mellem alle produkter, men man kan overveje at supplere med oplysning om klimaaftryk per tørstofindhold for produkter, som kan indeholde mere eller mindre vand.
Fastsættelse af trin i skalamærkning af fødevarer og drikkevarer
Rapporten ”Metoder til at fastsætte grænseværdier for trin i en skala til klimamærkning” beskriver, hvordan niveauerne for trin i en skalamærkning med 5 eller 7 trin kan fastlægges med forskellige metoder. Rapporten peger på, at en skala, med eksponentiel udvikling i grænseværdierne for trinene (dvs. at trinenes intervaller bliver større med stigende aftryk) bedst kan hjælpe forbrugeren til at differentiere mellem produkter med forskellige klimaaftryk.
Eksempler er vist på både 5-trins- og 7-trinsskalaer, hvor grænseværdierne kan fastsættes, så de relaterer til mål for kosten, beregnet ud fra estimater for de planetære grænser for drivhusgasudledninger.
Rapporten viser også forbrugerens mulighed for at bruge mærkningen til at vælge produkter med klimaaftryk, der bidrager til kostændringer med henblik på at opfylde de planetære grænser for fødevaresystemet for 2030 og 2050.
Ellen Trolle understreger: ”Det er vigtigt at sørge for, at forbrugerne forstår, at klimamærkningen ikke er en sundhedsmærkning, og at der også rådes til at købe ind efter kostrådene, hvis klimamærkningen bliver en realitet”.
Læs mere
Se de tre rapporter:
Udvælgelse af 500 generiske fødevarer og drikkevarer til klimamærkning
Funktionelle enheder i relation til produkters klimaaftryk og klimamærkning
Metoder til at fastsætte grænseværdier for trin i en skala til klimamærkning
Rapporterne er finansieret af Landbrugsministeriets forskningsmidler og Fødevarestyrelsen, som har været med til at formulere formål, og som også - ligesom interessentgruppen ifht klimamærkning, bestående af repræsentanter fra brancheorganisationer, detailhandelskæder, Forbrugerrådet TÆNK og Naturfredningsforeningen - har kommenteret på rapportudkast.
DTU Fødevareinstituttet har taget højde for kommentarerne, hvis det har været muligt at verificere og sandsynliggøre ændringer med tilgængelige data, og i det omfang de har bidraget til at forbedre teksten. Rapporterne og forskernes forslag vil nu blive vurderet af myndighederne.
Læs mere om forskningsgruppen Ernæring, Bæredygtighed og Sundhedsfremme.
