Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har gennemført et forsøg på en kommerciel produktion med fritgående kyllinger i Danmark og opnåede en 80% nedsættelse af campylobacter i kyllingerne ved at supplere foderet med biokul.
”Campylobacter forårsager mange sygdomstilfælde hos mennesker hvert år. Sænkning af bakterieniveauet i kyllinger kan derfor gøre en vigtig forskel for folkesundheden. Vores resultater fremhæver biokuls potentiale – især for fritgående og økologiske kyllinger, hvor kontrol med bakterier er sværere end i konventionel fjerkræproduktion,” siger seniorforsker Brian Lassen fra DTU Fødevareinstituttet, der leder forskningsprojektet SafeChicken, som forskningen er en del af.
Mange af den type studier udføres i laboratorier og viser positive resultater, men resultaterne er ofte svære at genskabe under virkelige driftsforhold på en gård.
”Vi viser, at det er muligt at opnå en betydelig nedsættelse af campylobacter i fritgående kyllinger slagtet ved to-måneders-alderen, uden at det går ud over kyllingernes sundhed. Det har en stor betydning for produktioner, hvor kyllinger har adgang til udendørsarealer, hvilket øger deres eksponering for campylobacter fra miljøet,” siger ph.d.-studerende Cristina Calvo-Fernandez, der har arbejdet på projektet som en del af sine ph.d.-studier.
Potentiale for økologisk landbrug
Forskerne testede tilsætningsstoffer, som tidligere under eksperimentelle forhold har vist tegn på at kunne reducere campylobacter, til de fritgående kyllingers foder og vand. Forsøgene blev gennemført tre gange på den samme gård.
”De bedste resultater kom fra brugen af biokul, der er fremstillet af organisk affaldsmateriale, som f.eks. træ, der omdannes til biokul gennem pyrolyse. Ud over at nedsætte campylobacter i kyllingerne kan biokul hjælpe med at sænke CO2-udledningen og har potentiale til at blive en del af en cirkulær økonomi,” siger Brian Lassen.
Biokul kan potentielt anvendes i økologisk kyllingeproduktion og implementeres hurtigt.
Forskerne testede også organiske fedtsyrer tilsat kyllingernes drikkevand, da tidligere studier har vist, at fedtsyrerne kan nedsætte antallet campylobacter.
”I vores forsøg så vi en 76% nedsættelse af campylobacter, når kyllingerne var 36 dage gamle - halvdelen af denne races slagtealder - men effekten aftog ved slagtealderen for de fritgående kyllinger tre uger senere. Det tyder på, at tidspunktet hvor man giver fedtsyrerne nok skal ændres,” siger Cristina Calvo-Fernandez.
Fødevaresikkerhed for fremtiden
Kyllinger er naturlige værter for campylobacter, der derfor også findes i kyllingekød, hvis flokken er inficeret. Hos mennesker kan bakterien give mave-tarminfektioner, hvis kødet ikke opvarmes nok eller håndteres forkert. Initiativer i Danmark har allerede sænket niveauet af bakterier som salmonella og campylobacter gennem handlingsplaner, men nye metoder er stadig nødvendige for at nedsætte antallet af bakterier endnu mere. Campylobacter findes især i fritgående og økologiske kyllingeflokke, især i sommerperioden. Ved at have en god køkkenhygiejne og tilberede kyllingekødet korrekt, kan man forebygge sygdom, da høj varme dræber bakterien.
”Resultatet giver et vigtigt værktøj til at gøre kyllingekød så sikkert som muligt. Med 5.000 registrerede tilfælde af sygdom på grund af campylobacter årligt i Danmark – og mange flere uregistrerede tilfælde – er campylobacter en væsentlig årsag til mave-tarmproblemer,” siger Brian Lassen.
SafeChicken-projektet fortsætter til efteråret 2025 og undersøger flere metoder til bekæmpelse af campylobacter, herunder på slagterier. Forskerne undersøger også, hvorfor biokul reducerer niveauet af campylobacter i kyllinger.
”Vi ser i øjeblikket på, hvordan biokul påvirker bakteriefamilierne i kyllingernes tarmmikrobiom. Campylobacter forekommer naturligt i kyllingens tarmmikrobiom, og det er afgørende at forstå, hvordan biokul påvirker mikrobiomet og reducerer Campylobacter,” siger Cristina Calvo-Fernandez.
Hvis forskerne kan afdække, hvad der sker i tarmmikrobiomet, giver det håb om, at metoden også kan anvendes i konventionel fjerkræproduktion og til andre husdyr.
Læs mere
Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Poultry Science.
Forfattere:
Brian Lassen, Nao Takeuchi-Storm, Cristina Calvo-Fernandez, Annette Nygaard Jensen, Giulia Ravenni, Marianne Sandberg, Ulrik Birk Henriksen – alle fra DTU.