Digitalisering

Forbedret overvågning af epidemier via spildevand

Analyser af spildevand har potentiale til at alarmere myndighederne om tusindvis af trusler mod menneskers helbred på én gang - fra antibiotikaresistens til kolera. Det viser ny forskning fra en række europæiske universiteter.

spildevand i rensningsanlæg
DNA fra menneskelig afføring udgør kun ca. en femtedel af DNA’en i spildevand, så der er meget ”forstyrrende DNA”, når forskerne vil måle sygdomsfremkaldende mikrober og deres gener fra mennesker, som bor i spilvandsanlæggenes dækningsområde. Modelfoto: Colourbox

I rørene der leder til Renseanlæg Avedøre gemmer der sig nogle bakterier, som forskerne ikke havde forventet at støde på i dansk spildevand: Kolera-bakterier. Selvom det drejer sig om ganske små mængder, var det en stor overraskelse, som forskerne fik, mens de undersøgte bakterierne i spildevandsanlæggene i fem europæiske storbyer, herunder i de tre store spildevandsanlæg i København: Avedøre-anlægget, Lynette-anlægget samt Renseanlæg Damhusåen. 

Man kan forestille sig, at bakterierne er bragt til Avedøre-anlæggets lokalområde af et menneske fra et sted i verden, hvor mange mennesker bærer kolera-bakterier i kroppen uden nødvendigvis at være syge. Vedkommende har haft bakterierne i kroppen og leveret afføring til spildevandssystemet, hvorefter bakterierne har bosat sig i rørene før anlægget og er begyndt at kopiere sig her. Forskerne kan se, at bakterierne er forblevet i systemet uge efter uge og finder dem ikke længere opstrøms, hvorfor de konkluderer, at bakterierne ikke kommer fra mennesker, som lige nu er syge, men bor i biofilm på rørene tæt på anlægget.

Der har ikke været registreret sygdomstilfælde med kolera i Danmark i 150 år, og den fundne bakterie kan give alvorlige infektioner, men ikke selve sygdommen kolera, som er kendetegnet ved voldsom, potentielt dødelig diarre. Højere temperaturer kan dog påvirke potentielt farlige mikrobers geografiske udbredelse. 

Den nye forskningsmetode har netop den fordel, at man kan se, hvor bestemte bakterier stammer fra, og selvom DNA’en fra bakterierne i de tre københavnske anlæg er næsten helt ens, er der alligevel nogle minimale forskelle, som gør, at hvert anlæg har sin egen signatur. 

Kolera-bakteriens tilstedeværelse ved Avedøreanlægget er beskrevet i en separat artikel, som også er udsprunget af nærværende forskning og udgivet i tidsskriftet Microbial Ecology.

Software arrangerede kæmpe datasæt i gådefulde grupper

Over en treårig periode fra januar 2019 til november 2021 blev der taget 278 spildevandsprøver fra indløbet til de syv spildevandsanlæg og sendt til DTU. Forskerne har herefter analyseret milliarder af DNA-sekvenser fra prøverne og stykket dem sammen til genomer fra tusindvis af bakteriearter, hvoraf 1334 er nyopdagede. 

Data blev analyseret ved hjælp af et stykke software, som er udviklet af projektets italienske partner fra universitetet i Bologna. Der er tale om et program, der finder arter, der opfører sig nogenlunde ens over tid, og grupperer dem.

”I analyserne kunne vi se, at bakterierne i spildevandsanlæggene samler sig i meget klare grupper. Vi begyndte at spekulere over, hvorfor og hvordan grupperne mon var sammensat. Først troede vi, at det måske drejede sig om mikrober, der samarbejdede, som dannede grupper, men det var en dead end. Så fandt vi på at undersøge, om én af grupperne kunne tænkes at bestå af bakterier, som bliver sendt ud i rensningsanlæggene via menneskers afføring, og så var der bingo,” fortæller Patrick Munk.

Andre grupper viste sig at være bakterier, som kommer fra miljøet, og en gruppe, som var til stede i alle landenes rensningsanlæg, stammer sandsynligvis fra biofilm, der gror på rørene, der fører til anlæggene.

Da forskerne først havde identificeret nogle af grupperne ved hjælp af analyseprogrammet, blev opgaven lettere. 

”Princippet er sådan set simpelt, for nogle bestemte bakterier kommer altid fra mennesker, og de bakterier, som i analyseprogrammet følger dem op og ned i sekvenser, kommer sandsynligvis også fra mennesker. På den måde kan man rent analyse-teknisk finde frem til grupper af arter, der følger hinanden over tid,” siger Patrick Munk.  


Alle levende organismer har en arvemasse (et genom) af DNA. Spildevand og andre slags prøver indeholder mange forskellige arter af mikrober, bl.a. bakterier og virus. Når man udvinder de mange arters blandede DNA, har man ikke blot ét genom, men et metagenom. Hvis hver arts genom svarer til et puslespil, så svarer metagenomet til en hel masse sammenblandede puslespil. Metagenomers evne til at svare på, hvem der var til stede, og hvor hyppige de var, gør dem til et spændende værktøj ift. at overvåge sygdomsfremkaldende bakterier og de gener, der gør dem resistente overfor antibiotika. I hver prøve læses mange millioner stykker DNA, og mange prøver kan så analyseres på en supercomputer.

Ny metode mangedobler succesraten

Forskerne har også tidligere analyseret metagenomer, men ikke så godt, som med den nye metode.

”Vi har i det nye studie påvist 1334 hidtil ukendte bakteriearter i spildevandet. Og hvis vi normalt læser et metagenom bestående af 100 millioner små stykker DNA, plejer vi at kunne finde ud af, hvilke bakterier cirka 10% af DNA’en kommer fra. Men i dette nye studie er vi gået fra måske 10% til at kunne forklare næsten 70%, som kommer fra arter, hvor vi kunne samle et genom,” siger Patrick Munk.

Evnen til at opdage nye bakterier er vigtig, da bakterierne kan indeholde endnu ukendte gener, som er resistente over for antibiotika, og dermed kan metoden potentielt afslører nye kilder til antibiotikaresistens.

Der er tale om et observationsstudie, hvor forskerne har arbejdet med data baseret på de bakterier, der nu engang var i prøverne fra det ubehandlede spildevand, men hvor de ikke selv har skruet op og ned for variabler, der påvirker forekomsten af bestemte bakterier. Det giver en vis usikkerhed, og selvom der f.eks. er mange bakteriearter fra mennesker, som ender i samme gruppe, så sker det ikke altid. Derfor er næste skridt at konstruere et syntetisk dataset, hvor forskerne i forvejen ved, hvilke bakteriearter som er til stede, hvorefter de aktivt kan ændre på betingelserne, for at se, hvad der så kommer ud af det.

”Vi har ikke et endeligt tal for, hvor godt det her virker lige nu, men det er tydeligt for os, at der er noget at komme efter, hvorfor vi skal i gang med at optimere metoden, så den bliver endnu bedre,” siger Patrick Munk. 


Originaltitel på den videnskabelige artikel, som er offentliggjort i Nature Communications: Time-series sewage metagenomics distinguishes seasonal, human-derived and environmental microbial communities potentially allowing source-attributed surveillanc

Studiet er støttet af bl.a. Novo Nordisk Nordisk Fonden og EU’s Horizon 2020 progam. 

På mange måder fortsætter og bygger studiet videre på tidligere arbejde, hvor forskere fra DTU Fødevareinstituttet har ledet metagenomisk spildevandsovervågning i 100+ lande også publiceret i Nature Communications: 

Genomic analysis of sewage from 101 countries reveals global landscape of antimicrobial resistance

Global monitoring of antimicrobial resistance based on metagenomics analyses of urban sewage

Læs mere

Få mere information om Forskningsgruppen for Genetisk Epidemiologi og om antibiotikaresistens

Læs om EU-WISH, der ledes af Statens Serum Institut og skal videreudvikle spildevandsovervågning, så det kan anvendes til at tracke sygdomme på tværs af Europa.