Danskerne lægger gerne frugt og grøntsager på frost i indkøbskurven, dog i langt mindre omfang end de friske varianter. Men der har hidtil været en begrænset viden om næringsindholdet i frosne produkter. DTU Fødevareinstituttet har derfor for Fødevarestyrelsen undersøgt indholdet af mikro- og makronæringsstoffer i syv frugter, 16 grøntsager og otte kartoffelprodukter. Alle frosne produkter. Næringsindholdet i frosne frugter (ananas, blåbær, hindbær, jordbær, mango) og i frosne grøntsager (avocado, blomkål, broccoli, grønkål, gulerødder, porre og spinat) er sammenlignet med tilsvarende friske produkter på det danske marked, som i forvejen findes i fødevaredatabasen Frida.
Stor variation
Undersøgelsen viser, at der generelt er mere vand i de frosne end i de friske grøntsager, hvilket fører til et lavere næringsstofindhold per 100 gram. Indholdet af vand er udtrykt som tørstof i produkterne. Forskerne har ikke undersøgt, om det skyldes, at grøntsagerne blancheres inden nedfrysning, men det er sandsynligvis en medvirkende faktor.
I gennemsnit er tørstofindholdet i de frosne grøntsager i forhold til de friske på 74%, men med en variation på 55-98%. En tilsvarende forskel er også observeret for såvel mineraler som vandopløselige vitaminer. Indholdet af vandopløselige vitaminer i frosne grøntsager er på mellem 45 og 78% af indholdet i de friske varianter. Så hvis man ikke har tid til at snitte masser af grøntsager alle ugens dage, er de frosne grøntsager et rigtig godt alternativ med masser af sunde næringsstoffer.
For de fem undersøgte frugter er forskelle ikke fundet, hverken for tørstof, makro- eller mikronæringsstoffer mellem frossen og frisk tilstand. Frosne frugter bliver ikke blancheret inden nedfrysning.
Resultaterne er repræsentative for frugt og grøntsager på det danske marked. I projektet indgik ikke betydningen af lagring af friske i køleskab og frosne i fryser eller undersøgelse af indhold i de tilberedte friske og tilberedte frosne varianter.