Datamangel gør det svært at identificere hormonforstyrrende stoffer

Mangel på data fra kemikalieindustrien i EU umuliggør ofte en vurdering af om stoffer, der bl.a. anvendes i forbrugerprodukter, er hormonforstyrrende. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet og Syddansk Universitet. Forskerne anbefaler derfor, at informationskravene i EU-lovgivningen, REACH, opdateres og peger samtidig på forskellige metoder til at vurdere kemiske stoffer, så tilgængelig information udnyttes bedst muligt.

Reagensglas til test for kemikalier
Hormonforstyrrende stoffer giver i stigende grad anledning til bekymring for både menneskers sundhed og effekter i miljøet. I befolkningen mistænkes hormonforstyrrende stoffer for at bidrage til fertilitetsproblemer, udvikling af fedme, kræft og diabetes samt forstyrrelser af hjernens udvikling og funktion. Mistænkte hormonforstyrrende stoffer kan findes i produkter som kosmetik, tøj, legetøj, fødevarer og lægemidler. Flere af stofferne ender også i miljøet, hvor de kan påvirke fisk, padder og andre dyr, og mistænkes for at medvirke til tab af arter og nedsat biodiversitet. 


Data skal udnyttes optimalt

I EU er det højt prioriteret at minimere eksponering af mennesker og miljø for hormonforstyrrende stoffer. Data, som indberettes af virksomheder efter EU’s lovgivning om industrikemikalier, REACH, indeholder dog sjældent information, som kan bruges til at vurdere, om stofferne er hormonforstyrrende i miljøet. For 70% af de mere end 26.000 industrikemikalier, der bruges i alle mulige forskellige produkter, er der heller ingen information, som kan bruges til at vurdere, om stofferne er hormonforstyrrende for mennesker.

Forskerne anbefaler derfor, at al tilgængelig information udnyttes bedst muligt ved hjælp af to tilgange:

  1. Ved at vurdere stoffer, der ligner hinanden, som en samlet gruppe
  2. Ved at anvende viden om skadelige effekter på tværs af arter

9 stoffer med tegn på hormonforstyrrende egenskaber

Den nye undersøgelse bygger videre på en rapport fra CeHoS fra 2018, som udpegede en basisliste på 171 stoffer. I den nye undersøgelse bliver basislisten udvidet til 192 stoffer. De 192 stoffer bliver ved hjælp af en række udelukkelseskriterier filtreret til 97 fokusstoffer, hvoraf 10 er udvalgt til en litteraturscreening.

”I litteraturscreeningen finder vi tegn på hormonforstyrrende egenskaber for 9 ud af 10 af stofferne. Spørgsmålet er, hvordan det ser ud for de resterende 87 fokusstoffer,” siger Sofie Christiansen, seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet og medforfatter af rapporten.

Forskerne bag undersøgelsen understreger, at der kun er tale om en indledende screening af litteraturen, og at der er behov for en grundigere vurdering af de data, der foreligger, inden endelige konklusioner kan drages.

Viden på tværs af arter og gruppering af stoffer kan øge vores indsigt

Da manglen på data er så udbredt, skal de data, der foreligger for de enkelte kemikalier, udnyttes bedst muligt. Derfor sætter forskerne fra DTU Fødevareinstituttet og SDU fokus på, at vi bør bruge al viden, der eksisterer om stoffernes hormonforstyrrende egenskaber, uanset om det er mennesker, fisk, padder eller gnavere, der er undersøgt.

”Virkningerne i dyr og mennesker kan være forskellige, men de stammer fra den samme påvirkning af hormonsystemet, så de effekter vi f.eks. ser i fiskestudier, kan også være bekymrende for mennesker,” siger Henrik Holbech, lektor på Biologisk Institut på SDU og medforfatter af rapporten.

Ved brug af de nye tilgange undersøgte forskerne en gruppe af benzophenoner, som bl.a. anvendes som UV-filtre i kosmetik og solcremer. Forskerne lavede et såkaldt heatmap, der giver information om stoffernes potentielt hormonforstyrrende egenskaber på tværs af gruppen og på tværs af arter. Heatmappet kan både bruges til at vurdere, hvor der er behov for flere tests, og hvilke stoffer der ligner hinanden nok til, at de kan vurderes sammen.

”Ved at kigge på tværs når kemiske stoffer ligner hinanden og inkludere viden på tværs af arter, udnytter vi den tilgængelige information bedst muligt. Det er vigtigt, når vores undersøgelse samtidigt peger på, at der mangler viden om hormonforstyrrende egenskaber for langt de fleste stoffer omkring os,” siger Marie Louise Holmer.

Læs mere

Læs hele rapporten: Prioritisation of Endocrine Disruptors for Regulation, CeHoS-5.3.

Projektet er bestilt af Miljøstyrelsen og gennemført i regi af Center for Hormonforstyrrende Stoffer.

DTU Fødevareinstituttet bidrager med den faglige del af rapporten, der især handler om stoffernes mulige effekter på mennesker, mens Syddansk Universitet især bidrager med den faglige viden om stoffernes mulige effekter på dyr i naturen.

Undersøgelsen er baseret på litteraturstudier og gennemgange af de kemiske stoffers regulering og anvendelse.

Forfattere: Marie Louise Holmer, Sofie Christiansen og Marta Axelstad Petersen fra DTU Fødevareinstituttet samt Henrik Holbech, Jane Ebsen Morthorst og Karin Lund Kinnberg fra Biologisk Institut, Syddansk Universitet.

Læs om Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi samt tema om Kemikaliepåvirkninger på DTU Fødevareinstituttets website.


Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHoS) er et center uden mure, som blev oprettet i 2008 for at opbygge viden om hormonforstyrrende stoffers effekter på mennesker og miljø samt at vejlede myndighederne i deres forebyggende arbejde på området. Det er et samarbejde mellem Rigshospitalet, DTU og SDU. Med etableringen af centret er der bygget bro mellem forskningsmiljøerne og myndighederne, så nye forskningsresultater hurtigt kan blive omsat til viden målrettet myndighedernes arbejde.

Find mere information om CeHoS på centrets website.