Hvis du arbejder professionelt med kemisk risikovurdering og er involveret i forskning eller politikudformning, kan du blive en del af den interaktive verdensomspændende fælles platform PARC - The European Partnership for the Assessment of Risks from Chemicals.
DTU Fødevareinstituttet deltager i flere forskningsprojekter
Flere af DTU Fødevareinstituttets forskere deltager i flere forskningsprojekter under PARC. Blandt andet i arbejdsprogrammerne ”Innovative methods and tools for toxicity testing and modelling”, ”Development of IATAs for regulatory purposes” og ”Health Impact Assessment”.
PARCopedia hjælper med at dele din viden og ekspertise
I PARCopedia kan du mere konkret oprette en offentlig eller privat diskussionsgruppe, og invitere andre til at diskutere emner indenfor kemiske risikovurderinger. Du kan også dele nyheder, kommende begivenheder og formidle jobmuligheder i din institution.
Når du er tilmeldt PARCopedia får du adgang til en WIKI, der indeholder bl.a. information om kemikalier og kemiske grupper, regulering, metoder og terminologi i kemisk risikovurdering.
Med PARCopedia Editorial Team kan du også selv bidrage med din viden om risikovurdering og få gjort din forskning og ekspertise synlig.
Sådan bliver du en del af netværket
Du bliver en del af PARCopedia-netværket ved at oprette en profil, der fortæller om dine interesser, rolle og ekspertise med hensyn til kemisk risikovurdering. Siden den 15. november 2023 har 350 fagfolk allerede tilmeldt sig netværket.
Tilmeld dig via PARCopdeias website
Læs mere
Hvis du vil vide mere om PARC, så besøg PARC’s website.
Kontakt
Skriv til editorial.team@parcopedia.eu, hvis du har spørgsmål.