EFSA fastholder advarsel mod overdreven brug af erythritol

Sødemidlet erythritol kan give diarré og ubalance i kroppen ved længerevarende brug. Fødevarer tilsat erythritol skal derfor fortsat være mærket med en advarsel. Det konkluderer EFSA i en revurdering af sødemidlet.

Sødestof
 

Erythritol, som er et sødemiddel, kan virke afførende og ved længerevarende brug give diarré og ubalance i kroppen. Derfor har den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, bestemt at fødevarer, der er tilsat erythritol, fortsat skal mærkes med advarsel mod ”overdreven brug”.  

Et kaloriefrit alternativ til almindelig sukker

Sødemidlet erythritol (E 968) er omkring 70% så sødt som almindelig sukker. Erythritol kaldes også sukrin og bruges som et kaloriefrit alternativ til almindelig sukker.

Sødemidlet erythritol kan give diarré 
For at undgå den afførende virkning af sødemidlet anbefaler EFSA et acceptabelt dagligt indtag (ADI) på 0,5 gram erythritol pr. kg legemsvægt pr. dag. Det vil sige, at vejer man 70 kg anbefales et maksimalt indtag på 35 gram erythritol, hvilket svarer til ca. ½ dl dagligt.
 

Erythritol er naturligt forekommende sukkeralkohol, der typisk fremstilles ved fermentering af glukose.

EFSA har revurderet erythritol (E 968). Revurderingen af erythritol (E 968) kommer på baggrund af en ansøgning om undtagelse fra kravet om afføringsadvarselsmærkning, som fastsat i forordning (EU) nr. 1169/2011.

Læs mere
Find den videnskabelige vurdering på EFSA’s website: Re-evaluation of erythritol (E968) as a food additive