ESBL-bakterier, som er resistente over for vigtige antibiotika til behandling af mennesker og dyr, spreder sig i Danmark. Hovedårsagen er et stigende forbrug af antibiotikatypen cephalosporiner, og konsekvensen er, at det kan blive svært at behandle mennesker og dyr for infektioner forårsaget af disse bakterier. Det fremgår af årets DANMAP-rapport for 2007.
Til såvel mennesker som dyr er forbruget af antibiotikatypen cephalosporiner steget markant inden for de sidste ti år. Det har desværre øget forekomsten af bakterier, der er resistente over for både cephalosporiner og alle typer penicilliner. De enzymer, som skaber denne resistens, hedder ESBL. Bakterier som e-coli, salmonella eller klebsiella med ESBL kan derfor omtales som ESBL-bakterier.
Det første udbrud af klebsiellabakterier med ESBL blev konstateret i Danmark i 2007. I alt 33 patienter blev inficeret. Siden 2005 er ESBL-bakterier også set hos flere danske svin og kvæg, og antallet er steget fra 7 i 2006 til 23 i 2007.
Den stigende forekomst af ESBL-bakterier hos både mennesker og dyr skyldes et stigende forbrug af cephalosporiner. På sygehusene er forbruget mere end tredoblet på ti år til 1.984 kg i 2007. Til kvæg er forbruget af cephalosporiner fordoblet på syv år til 92 kg i 2007, mens forbruget til svin i samme periode er mere end femdoblet til 129 kg i 2007.
Stigende behandlingsproblemer
Både mennesker og dyr kan bære rundt på ESBL-bakterier i tarmfloraen uden at blive syge. Men fører de samme bakterier til en infektion, kan den være meget svær at behandle.
Dødeligheden blandt mennesker er ca. 20% ved blodforgiftning forårsaget af e-coli eller klebsiellabakterier. Men indeholder bakterierne ESBL, stiger dødeligheden to-tre gange.
"Vi står altså i en situation, hvor problemet måske kan synes lille i dag, men hvor vi ved, at konsekvenserne kan blive yderst alvorlige. Fortsætter brugen af cephalosporiner med at stige til både mennesker og dyr, vil forekomsten af ESBL-bakterier også fortsætte med at stige. Dermed stiger risikoen for, at cephalosporiner og penicilliner ikke længere vil være effektive til at behandle infektioner. Vi er derfor meget bekymrede over udviklingen", siger overlæge Niels Frimodt-Møller fra Statens Serum Institut.
"Problemet bliver ikke mindre af, at der er flere mulige smittekilder. Mennesker og dyr kan blive smittet med bakterier, der herefter udvikler ESBL som følge af brugen af cephalosporiner. Disse ESBL-bakterier kan efterfølgende smitte både mellem mennesker, mellem dyr, mellem dyr og mennesker og via fødevarer. Vi ved imidlertid ikke, hvor udbredt bakterien er, og hvor hurtigt den spreder sig", tilføjer professor Frank Møller Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet.
Udvidet medicinkontrol af dyrlæger
For blandt andet at dæmme op for disse problemer har Fødevarestyrelsen iværksat flere initiativer, herunder overvågning af dyrlægernes medicinanvendelse og udarbejdelse af behandlingsvejledninger til dyrlægerne. Styrelsen har desuden fra 2007 udvidet medicinkontrollen af dyrlæger med en supervisionsenhed for at mindske forbruget af blandt andet cephalosporiner. I behandlingsvejledningerne og ved supervisionsbesøg bliver dyrlægerne frarådet generelt at behandle med cephalosporiner.
"Det fremgår også af vores behandlingsvejledninger, at dyrlægerne i langt de fleste tilfælde slet ikke behøver at bruge cephalosporiner til dyr, da andre antibiotika er virksomme overfor sygdommene", fortæller veterinærdirektør Jan Mousing fra Fødevarestyrelsen.