Pesticidindholdet i danskernes fødevarer udgør ikke en sundhedsmæssig risiko, vurderer DTU Fødevareinstituttet på baggrund af seks års data fra den danske pesticidkontrol.
DTU Fødevareinstituttet har i en ny rapport lavet en samlet vurdering af resultaterne fra Fødevarestyrelsens pesticidkontrol for 2012-2017. Den viser, at prøver af frugt og grøntsager oftere indeholder pesticidrester end de andre typer undersøgte fødevarer - cerealier, kød, børnemad og andre forarbejdede fødevarer.
Generelt er der også oftere flere pesticidrester i importerede produkter end tilsvarende danske varer, ligesom de udenlandske prøver oftere indeholder mere end ét pesticid i samme prøve.
”Vores beregninger viser, at forbrugere generelt kan nedsætte deres pesticidindtag med cirka en tredjedel ved at vælge danskproducerede afgrøder i stedet for tilsvarende udenlandske, hvor det er muligt. Hvis man gerne vil undgå pesticider i kosten, kan man vælge blandt de økologiske varianter, som generelt er pesticidfri,” siger seniorrådgiver Bodil Hamborg Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.
"Vores beregninger viser, at forbrugere generelt kan nedsætte deres pesticidindtag med cirka en tredjedel ved at vælge danskproducerede afgrøder i stedet for tilsvarende udenlandske, hvor det er muligt. Hvis man gerne vil undgå pesticider i kosten, kan man vælge blandt de økologiske varianter, som generelt er pesticidfri."
Seniorrådgiver Bodil Hamborg Jensen
Ingen sporbare pesticidrester er fundet i 58,6% af de 13.492 undersøgte prøver, mens pesticidrester under EU’s tilladte grænseværdier er fundet i 40% af prøverne. Pesticidrester, der overskrider grænseværdierne, er kun fundet i 1,4% af prøverne.
Vurdering af risikoen ved den samlede eksponering
DTU Fødevareinstituttet vurderer i rapporten, at danskere ikke er udsat for indhold af pesticidrester i fødevarer, der udgør en sundhedsmæssig risiko, ved som anbefalet at spise 600 gram frugt og grønt dagligt – uanset hvor fødevarerne kommer fra, og om de er konventionelt eller økologisk produceret.
Instituttets eksperter har nemlig risikovurderet danskernes samlede indtag af pesticidrester fra fødevarer ved at beregne et såkaldt Hazard Index (HI). I beregningerne har de inddraget data for stoffernes farlighed, hvor store mængder af de forskellige pesticider, der i gennemsnit findes i de undersøgte fødevarer, samt hvor meget folk gennemsnitligt spiser af de forskellige fødevarer.
Et HI under 100% indikerer, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko.
Skifte til mindre giftige pesticider
Sammenlignet med den tidligere rapport for perioden 2004-2011 er HI faldet for både 4-6-årige børn (fra 44% til 36%) og voksne (fra 18% til 13%), selvom indtaget af pesticider er nogenlunde det samme i begge perioder.
”Når HI falder, uden at eksponeringen følger trop, er det sandsynligvis, fordi nogle af de mere toksiske pesticider ikke længere må bruges på fødevarer, og at producenter i stedet benytter mindre toksiske alternativer,” forklarer seniorrådgiver Elsa Nielsen fra DTU Fødevareinstituttet.
”Ud fra beregningerne vurderer DTU Fødevareinstituttet, at danskeres samlede udsættelse for pesticider i fødevarer ikke udgør en sundhedsmæssig risiko – uanset hvor fødevarerne kommer fra,” siger Elsa Nielsen.
Læs mere
Den danske pesticidkontrol har i perioden 2012-2017 testet i alt 13.492 prøver af frugt, grøntsager, cerealier, kød, børnemad og andre forarbejdede fødevarer. Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted har stået for at analysere prøverne, som er blevet undersøgt for op til 314 pesticider.
Analysen af data fra perioden er beskrevet i rapporten: Pesticide Residues in Food on the Danish Market- Results from the period 2012 - 2017 (pdf). De data, som analysen trækker på, er publiceret i fire regneark på DTU Fødevareinstituttets website: Pesticideksponering.
Rapporten ser udelukkende på eksponering fra pesticider via fødevarer. Den inkluderer ikke en eventuel eksponering fra pesticider via andre kilder end fødevarer eller en eventuel samtidig eksponering fra andre kemikalier.
Læs også pressemeddelelsen om overvågningsrapporten fra Fødevarestyrelsen: Kun få pesticidrester i danske fødevarer.
Resultaterne fra den danske pesticidkontrol bliver afrapporteret i årlige rapporter fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet, som bygger på kontroldata fra hvert kvartal. Både års- og kvartalsrapporter er tilgængelige på DTU Fødevareinstituttets website: Pesticider i kosten.
- Pesticidrester sidder i høj grad på overfladen af frugt og grøntsager, og der er stor forskel på, hvor meget der trænger ind i den spiselige del.
- I citrusfrugter, melon og banan sidder cirka 90% af pesticidindholdet i skrællen/skallen, så pesticidindtaget bliver betydeligt reduceret ved at fjerne den.
- I nogle frugter er det muligt at fjerne en del af pesticidindholdet ved vask. Således kan op til halvdelen af pesticidindholdet i jordbær, vindruer og æbler vaskes af.