En rapport med nye EU-tal viser en fortsat stigning i forekomsten af bakterier, som er resistente over for antibiotikatyper, der bruges til at behandle syge mennesker. Resistensproblemet i Danmark er i mange henseender mindre end de fleste europæiske lande.
Ifølge EU-rapporten for 2017 over forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i mennesker, fødevareproducerende dyr og kød, stiger forekomsten af resistente bakterier fortsat i EU.
Forekomsten af resistens er højest i Øst- og Sydeuropa, mens den er lavest i Nord- og Vesteuropa og særligt i lande, hvor dyr generelt får mindre antibiotika.
Danmark har i mange henseender et mindre resistensproblem end de fleste andre EU medlemslande. Det er et resultat af, at myndigheder, forskere og erhvervsorganisationer har arbejdet målrettet sammen for at kontrollere brugen af antibiotika til både mennesker og dyr.
Resistens overfor kritisk vigtige antibiotika
De fleste lande har både hos dyr og mennesker registreret en lav til moderat forekomst af salmonellabakterier, som er resistente overfor antibiotika, der er kritisk vigtige i behandlingen af mennesker. Årets rapport viser dog, at de fleste lande, herunder Danmark, i humane prøver har registreret en stigning i salmonellabakterier, som er resistente over for de kritisk vigtige antibiotikatyper fluorkinolon og cefalosporin.
Campylobacterbakterier er den mest almindelige årsag til fødevareoverførte sygdomme i Europa. I en række lande er fluorokinolonresistente campylobacterbakterier nu så hyppigt forekommende blandt campylobacterinfektioner i mennesker, at disse typer af antibiotika ikke længere kan benyttes til at behandle denne type infektioner.
Således er over 90% af de registrerede campylobacterbakterier fra patienter i Portugal og Litauen fluorokinolonresistente, mens andelen er lavere blandt patienter i lande som Norge (24.5%) og Danmark (37.3%).
ESBL, AmpC og CPE bakterier i svin og kvæg
Cefalosporiner og carbapenemer er en gruppe antibiotika, som bliver anvendt til at behandle alvorlige, livstruende infektioner. EU har siden 2015 systematisk overvåget forekomsten af bakterier, der er resistente over for disse typer antibiotika. De enzymer, der skaber cefalosporin-resistens, hedder ESBL og AmpC, mens carbapenemresistente bakterier kaldes CPE.
I 2017 har EU landene undersøgt forekomsten af ESBL, AmpC og CPE i E. colibakterier i slagtesvin og slagtekalve. På EU niveau er der påvist ESBL eller AmpC i knap halvdelen af de undersøgte dyr, mens tallene for Danmark er henholdsvis 25% for slagtesvin og 7% for slagtekalve.
Analyser af ESBL og AmpC isolater fra Danmark har vist, at det i enkelte tilfælde er de samme bakterier eller grupper af resistensgener, som forekommer både hos dyr og mennesker. I hvor høj grad ESBL og AmpC bakterier fra dyr bidrager til infektioner hos mennesker mangler dog fortsat at blive belyst.
Heldigvis findes CPE bakterier kun sjældent i europæiske dyr. I 2017 er kun et enkelt fund rapporteret i en tysk svinebesætning. CPE er aldrig blevet påvist i danske dyr.
Læs mere
Rapporten, som er udgivet af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, og det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol, ECDC, kan downloades via EFSA’s website: The European Union summary report on antimicrobial resistance in zoonotic and indicator bacteria from humans, animals and food in 2017. Rapporten præsenterer data indsamlet i løbet af 2017 i 28 EU medlemslande fra patienter, slagtesvin og slagtekalve.
På EFSA’s website er et online datavisualiseringsværktøj, som kan vise forekomsten af resistens i salmonella og E. colibakterier fra dyr, mennesker og fødevarer for hvert enkelt EU-medlemsland.
I Danmark står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut bag DANMAP-programmet, der siden 1995 har overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. DANMAP rapporterne kan hentes fra DTU Fødevareinstituttets website.
Se en kort YouTube video, hvor en af EFSA’s eksperter forklarer, hvad antibiotikaresistens er, og hvorfor det er et problem i forhold til fødevarer.